Uhyggeligt i bankohallen



Hvis man ellers ikke er bange for at gå ud på årets mest skræmmende aften, Halloween, fredag den 31. oktober, er der mulighed for at være med i det hårrejsende spændende spil, når der inviteres til Halloween-banko i Horsens Bankocenter.

Fire af Horsens’ sportsklubber, arrangerer sammen med Lions Club Bygholm i fællesskab årets uhyggeligste banko på selve Halloween-aften. En utraditionel bankoaften med masser af spændende gevinster fra lokale sponsorer.
 - Det bliver Halloween på den hyggelige måde, lover Henrik Magni fra Horsens Freja, som er den ene af de arrangerende klubber:
 - Der er uhyggeligt mange, flotte præmier, men præcis hvilke gevinster vi har sat på højkant, afslører vi først på selve aftenen.
 Skeletter, vampyrer og andet godtfolk er naturligvis velkomne, og der er gratis parkering af heksekoste til venstre for indgangen. Dog må sorte katte ikke medbringes.
 Det gyselige gevinstspil starter kl. 18.45 og billetter kan købes i caféen i Bankocenteret frem til onsdag den 29. oktober. Billetsalget er åbent alle hverdage fra kl. 17 til 21 og billetterne koster 50 kr.
 De fem foreninger bag den uhyggelige aften er: Horsens Freja, Lions Club Bygholm, FC Horsens, Horsens Basketball Club og HIC.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024