Vestbirk Naturbørnehaves førskolegruppe på bogstavjagt

Vestbirk Naturbørnehaves førskolegruppe på bogstavjagt
27. 01 2014

Vestbirk Naturbørnehave har sparket året i gang med en masse spændende aktiviteter, der blandt andet byder på ture ud af huset, eventyr og fortællinger, rim og remser samt mere skolemindede opgaver med tal og bogstaver.
 Senest tog førskolegruppen bussen til Horsens, hvor første stop på turen var et besøg på Horsens Bibliotek. Her var både ro og mulighed for fordybelse i de mange spændende bøger og masser af tid til at lege og låne bøger.
 Næste stop var Fætter BR, hvor der blev studeret en masse fint legetøj, og dernæst var der bogstavjagt, hvor børnene skulle finde legetøj begyndende med de forskellige bogstaver i alfabetet.
 - Vi plejer at bruge det lokale bibliotek i Østbirk, hvor vi er rigtig glade for den udvidede åbningstid, siger  leder af Vestbirk Naturbørnehave Truller Lilmoës.
 - Inden vi siger farvel første maj med en stor forårs- og afslutningsfest, så er der blandt andet også et besøg på Vestbirk Rideskole i vente.
 Førskolegruppen i Vestbirk Naturbørnehave består af 13 håbefulde børn, hvoraf de 8 skal videre til Vestbirk Friskole, og de andre skal videre til andre skoler.