Vinderen er fundet i novellekonkurrence



Vinderen af Danske Lokalaviseres store novellekonkurrence blev Birthe Larsen Hansen fra Tarm. Birthe Larsen Hansen fik præmien overakt af Laila Asmussen fra Skjern-Tarm Ugeblad t.v. og Villy Guldbrand Jensen fra Danske Lokalaviser, til højre.

2037
Hvad har du, som de andre ikke har?

Det er en ganske almindelig dag. Jeg stod op kl. 6.30 og udførte de ritualer jeg har gjort hver dag i mit liv. Hvis det ikke var fordi, jeg har haft mange og lange snakke med oldefar om ritualerne, ville jeg sikkert ikke stille spørgsmålstegn ved nogle af dem. Det er jo bare sådan man gør. Mit navn er Tobias Leon Krammer Kristensen – blandt venner og familie kaldet TL.
 Morgenen starter med, at jeg stikker fingeren ind i tilstands-måleren. Kort efter kan jeg, på displayet, se anbefalingerne for i dag:
 ”Morgenmad: husk juice, da du har underskud på c-vitamin.
 Blodtryk: Lidt over middel – Er der tanker du bør dele med din coach?
 Kondital: middel – husk den daglige løbetur.”
 Herefter brusebad og så skal jeg i tøjet. I går var jeg nødt til at kassere min yndlings-trøje, da den har et mønster med nedafgående striber. Der er nemlig kommet retningslinjer på skolen om, at nedafgående mønstre skal undgås. De har en forkert indflydelse på vores tankegang, og kan føre til depression.
 På skolen har jeg 20 minutter med min coach hver morgen, hvor vi taler om min fremtid. Vi starter med at reflektere over skoledagen i går. Da jeg sammen med Kristian, som min coach hedder, gik i luftperspektiv, kunne jeg godt se, at der er noget at arbejde med. I et frikvarter havde jeg mistet kontrol. Jeg havde komittet mig til en fodboldkamp, men efter 10 min. fik jeg øje på Sofie, og forlod banen. Det er naturligvis ikke i orden over for holdet, så det er noget, jeg skal arbejde med.
 For to uger siden havde vi selv-realiseringstime på skemaet, hvor vi fik følgende opgave: ”Fortæl om noget du har, som de andre ikke har. Reflekter over emnet og zap 2 sider til statsskolen.dk. Her vil besvarelser fra hele landet blive samlet, og det mest interessante emne vil danne grundlag for en udsendelse på Ungdoms-Tuben”.
 For mit vedkommende kniber det lidt med overskud til reflektionsopgaver. Jeg har nemlig dannet min egen reflektionsgruppe på skolen med titlen ”hjælp, mine forældre har holdt sammen i mere end 10 år”. Gruppen består af 5 medlemmer fra 5. – 7. kl. og det synes jeg er flot, da der kun er 12 potentielle medlemmer.
 Hvad har jeg som andre ikke har? Alle har efterhånden interaktiv play-reallity, hvor vi iklæder os en dragt og spiller live-spil. De fleste har også Fantom-board, som kører på bio-energi. Farfar har fortalt mig, at man før i tiden selv skubbede dem frem med det ene ben.
 Men jeg har noget de andre ikke har. Jeg har en oldemor og en oldefar, som både er i live og stadig er gift.
 Det vil jeg gerne skrive om, men jeg må have hjælp. Oldemor har jeg ikke set i 5 år, da hun er sendt til genopdragelse i Statskontrollen. Jeg har hørt mine forældre tale lidt om hende, men de slutter altid samtalen, når jeg nærmer mig. Som jeg hører det, har hun store problemer med at indordne sig. Hun tror vist, at der er et sæt gældende regler for hele samfundet og et andet for hende.
 Da jeg var 10 år, havde jeg ½ års karantæne fra at se oldefar. Det var svært, da jeg holder meget af ham. Karantænen faldt, da min stats-fadder Oscar Andreas skulle følge mig hen til oldefar. Jeg kunne høre oldefar stod og nynnede i baghaven, og løb ned til ham. Han lavede en hurtig bevægelse med hånden, og derefter fik jeg et knus. Han lugtede underligt, og da Oscar kom derhen, gik der ild i en stak blade. Oscar fik øje på oldefars pibe i bladstakken, og så fik oldefar rent besked. Oldefar er en af de sidste rygere, og han har det meget svært med at overholde reglerne for dette. Hver dag kl. 12 kan de 4 rygere, der er i Tarm, gå ned til torvet, hvor de bliver afhentet i bil af Bruno. Bruno skulle egentligt have siddet i fængsel, men han har valgt at afsone, ved at være chauffør for de frafaldne på turen ud til Ryger-skoven. Rygerskoven er et underlig navn, for jeg har hørt, at det er et sted med en mur og fliser på jorden. Rygerne skal i en grøn dragt, når de kommer derud (så måske er det dem der ligner træer). Så har de ½ time til at ryge i. Derefter
bruser de sig ved muren, og kører hjem igen. Rygning alle andre steder er forbudt.
 Da Oscar var færdig med at fortælle om reglerne, tog oldefar ordet: Ja min dreng, og dengang jeg var på din alder, var jeg også fadder til et barn. Dengang var det fadderens opgave, at opdrage barnet i den kristne tro, hvis forældrene gik bort før barnet var voksen. Ikke som i dag, hvor I skal gå statens tjeneste og, uden omtanke for barnets følelser, skal indprente hvad der, set med statens øjne, er rigtig og forkert. Slap dog lidt af og vær lidt menneskelig. Jeg ved, hvad der sker, hvis du anmelder dette.
 Oscar bad mig gå lidt væk, men jeg kunne stadig høre noget af deres samtale: - du skal ikke sætte spørgsmålstegn ved min rolle som stats-fadder – Hvad bliver det næste? Du har måske tænkt dig at drikke i barnets nærvær? Oldefar svarede ikke, men jeg kunne se på ham, at han var meget vred. Oscar sagde, at vi måtte afbryde besøget for denne gang, og at oldefar ville høre nærmere fra Stats-kontoret. Oldefar gik hen for at give mig et farvel-knus, men Oscar stoppede ham, med besked om, at det ikke kunne komme på tale, da jeg skulle beskyttes mod lugten af tobak.
 Da karantænen var færdig holdt oldefar og jeg fest. Vi fik tomat-suppe med klidbrød og jeg kunne mærke på Olde, at han koncentrerede sig meget om, at følge reglerne for samvær med børn. Det var ikke så sjovt, som det plejer at være. Jeg foreslog, at jeg skulle kravle op i træet i baghaven, som han tidligere havde givet mig lov til, men det måtte jeg ikke. Han sagde, at jeg aldrig måtte fortælle nogen, at jeg havde gjort det. Vi skulle ikke risikere en ny karantæne.
 I stedet fandt han nogle gamle Ugeblade frem. Det er nogle sider papir som man tidligere læste nyheder på. Vi klippede nogle sider over i flere stykker og hjalp så hinanden med at samle dem rigtigt igen. Olde fortalte, at det var lige som at spille noget der hed puslespil, som han ofte har spillet med min far, da han var lille.
 Under mit besøg hos Olde i dag skulle han ”have en morfar”, som han kalder det, når han sover midt på dagen. Imens besluttede jeg mig for, at kigge lidt mere i stakken af ”Skjern-Tarm Ugeblad”.
 Den første historie jeg fandt, var om noget der hed Wowpark. For mig at se, var det et livsfarligt sted, hvor børn fik lov at lege i trækronerne. Forældrene stod bare under træerne og grinede. Jeg fatter det ikke. Men alt var anderledes dengang. Jeg husker, en  ptagelse Olde viste mig på Privat-Tuben. Det var fra en tur i campingvogn, hvor far og farbror var med oldemor og oldefar. Det minder om nutidens drive-homes, men på siden af vognen var der opslået en tekstil-bolig.
 De to drenge spillede fodbold, uden dommer og uden regler, og på legepladsen var der livsfarlige stativer, hvor de kunne kravle 2 mtr. op uden sikkerhedsunderlag. Til morgenmad fik de chokolade-piller med mælk på, og til formiddagskaffe blev der smurt et stort lag chokolade på hvidt brød.
 Senere på dagen fik de brusvand fyldt med sukker og pisket æggehvide på en stang. Hvor de fik al deres energi fra forstår jeg ikke, og deres tilstands-tal tør jeg slet ikke tænke på.
 Hvis Oscar havde set det, ville han aldrig mere lade mig indtage et måltid hos Olde. Min egen forargelse var forsvundet. Det jeg så, var jo bare to rigtig glade drenge. De var selvstændige og modige, og olderne strålede af naturlig kærlighed til dem, uden at være pålagt at rose dem 3 gange dagligt.
 I et andet Ugeblad var der et stykke om Oktoberfest i Tarm. Det var ikke nok med, at man drak offentligt. Der var ligefrem konkurrence om, hvilket bord der kunne drikke mest. Der var kæmpe glas med skumvæske. Folk var klædt næsten ens ud i fjollet tøj, så det må have været svært at kode deres ID. Mærkeligt nok så alle folk glade ud. Jeg var chokeret.
 Men så kom jeg i tanke om, at det nok var meget normalt dengang. Olde har nemlig tidligere vist mig optagelser fra farmors 18 års fødselsdag. Der var ikke styr på noget. Så vidt jeg kunne se, var der slet intet tema for dagen. De unge mennesker vaklede bare rundt mellem hinanden. Der blev røget cigaretter i stuen, og det de drak, blev de ikke særlig fornuftige af. Det værste af det hele var, at Oldefar var helt up front, og sang for på sange af meget upassende karakter. Der blev også fortalt historier, hvis indhold kunne give Oscar livsvarig migræne, hvis han hørte dem. Jeg overvejede faktisk at give ham et bib, så disse optagelser kunne blive slettet. men jeg ombestemte mig og kiggede videre, for det slog mig, at alle til fødselsdagen virkede glade. Hvornår havde jeg sidst set så mange glade unge mennesker samlet på et sted? Det nærmeste jeg kunne komme var på PISK (praktik i socialiseringens kraft)-turen, hvor vi på skift skulle prøve at stå alene på en scene, mens de 299 andre deltagere skulle tiljuble en. Det gav et godt trust for den på scenen og en god foundation for hele flokken.
 Efter jeg havde set den optagelse, kunne jeg pludselig forstå hvad Olde mener, når han siger, at han savner impulsivitet. Alt på vores PISK-tur var planlagt til mindste detalje, også hvornår folk skulle bryde ud i jubel. Til farmors fødselsdag opstod alting imidiatly. Nogle fik lyst til at synge, andre dansede, og andre igen sad bare og delte synspunkter. Intet blev styret ovenfra (det skulle da lige være da Olde for 3. gang bestemte, at de skulle synge
den om Marens røv).
 Jeg fortsatte med at bladre i den store stak ”Skjern-Tarm Ugeblad”, hvor der, ud over fortællinger også var reklamer, der i dag ville være totalt forbudt, f.eks. pølser der var farvet røde og kød med fedtlag på. Jeg var så optaget, at jeg ikke opdagede, at Olde stod i døren og betragtede mig midt i stakken af Ugeblade. Hans første reaktion var, at jeg skulle love ikke at fortælle Oscar om, hvad jeg havde læst. Min tanke var, at alle skulle vide, hvordan det var i gamle dage. Jeg fortalte Olde om vores skoleopgave og han lovede at hjælpe mig. Nu har jeg, ud over en oldemor og –far, også en hel kasse med Skjern-Tarm Ugeblad, som jeg kan bruge til opgaven.

Skrevet af:
Birthe (Bit) Larsen Hansen
Tarm

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024