
Brøndby og klubbens tilhængere troede, at AC Horsens var sænket, da Kamil Wilczek i det 52. minut scorede til 2-0 på Brøndby Stadion, men gæsterne ville det anderledes. AC-drengene smøgede ærmerne op, arbejdede endnu hårdere og kunne tage et point med hjem fra Vestegnen. Indskiftede Kim Aabech udlignede til 2-2, da han placerede bolden i målhjørnet bag Frederik Rønnow. Ifølge kommentatorerne efter indskiftede Jeseph Mensahs "Messi-lignende" forarbejde sluttende med en aflevering bagud til Aabech. Forinden serverede Andre Bjerregaard bolden til Kjartan Finnbogasson, som sikkert reducerede til 1-2. Efter udligningen til 2-2 pressede Horsens voldsomt på. Først fik Andre Bjerregaard en friløber, som Frederik Rønnow klarede og efterfølgende sendte Hallur Hansson bolden meget tæt forbi den ene stolpe, desværre med udadvendt skrue. Ydermere kunnne Horsensspillerne efter kampen ærgre sig over scoringsmålet til 2-0, for TV-optagelserne viste, at Kamil Wilczek forud for scoringen til 2-0 sandsynligvis var i off side position. Brøndbys første scoring faldt efter 21 minutters spil, da Andrew Hjulsager bragte hjemmeholdet foran, på et fladt skud til venstre for Nicklas Dannevang, tæt ved stolperoden. 2 minutter forinden faldt kampens foreløbig største chance, da bolden nærmest dansede på Brøndbys mållinje og Andre Bjerregaard var meget tæt på med hovedet at kunne bringe de Fængselsstribede Horsensspillere i føring.
Dermed har Bo Henriksens ubesejrede mandskab hentet point i de første tre kampe.
Brøndby IF – AC Horsens 2-2 (1-0)
1-0 Andrew Hjulsager (21.)
2-0 Kamil Wilczek (52.)
2-1 Kjartan Henry Finnbogason (58.)
2-2 Kim Aabech (82.)
AC Horsens: Dannevang, Nymann, Nielsen, Sanneh (Mensah, 76.), Møller, Kortegaard, Tshiembe (Jespersen, 74.), O’Brien, Hansson, Bjerregaard, Finnbogason (Aabech, 67.).
Brøndby IF: Rønnow, Crone (Larsson, 79.), Hermannsson, Röcker, Juelsgård, Nørgaard, Hjulsager (Holst, 74.), Phiri, Jakobsen, Mukhtar (Urena, 60.), Wilczek.
Advarsel, AC Horsens: O’Brien (4.)
Advarsel, Brøndby IF:
Tilskuere: 12.136
Dommer: Jens Grabski Maae
Giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på facebook!