Beskidte metoder og vågne vagthunde



Horsens Kommune er en af de kommuner i Danmark, som sender flest arbejdsløse borgere i et nyttejob. Sådan har et flertal i byrådet, minus Enhedslisten, besluttet at det skal være.
 I Enhedslisten er vi imod nyttejobs, som vi først og fremmest finder, er et ydmygende disciplineringsværktøj, der sjældent bringer den enkelte borger videre på en god og langtidsholdbar måde. I starten af denne periode så vi, hvordan jobcenteret på Norgesvej havde valgt at sende arbejdsløse i nyttejob med blandt andet rengøring af de ansattes private biler som indholdet i nyttejobbet.
 Den absurditet fik Enhedslisten heldigvis sat en stopper for i samme sekund, vi hørte om det. – Jobcenterets praksis var nemlig ikke bare absurd og umenneskelig, men samtidig også ulovlig i juridisk forstand.
 At rengøring af de ansattes private biler nu er fortid i Horsens Kommune betyder imidlertid ikke, at alt er godt. Der er fortsat brug for en vågen vagthund i byrådet, som kan holde øje med at borgerne behandles både moralsk anstændigt og sådan som loven i øvrigt foreskriver.
 Giv derfor Enhedslisten et stærkt mandat i byrådet. – Sæt kryds ved liste Ø den 21. november.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025