Man kan nemt få den tanke, når man på Strøget i København møder unge med næsen nede i enten deres mobiltelefon, deres Ipad eller en anden dingenot, som de er optaget af at skifte program på (så de rigtig kan høre den nyeste melodi i deres højttaler). Hvad der foregår omkring dem, har de ikke helt styr på. De er fraværende, de befinder sig i deres virtuelle verden.
Man kan også nemt få den tanke, at de unge keder sig, at de kun interesserer sig for, hvad der sker på skærmen, og de kan nemt risikere at støde ind i en blind person eller en person med to stokke. Hvem bliver vinderen af det sammenstød?
Jeg læste forleden en artikel fra en australsk avis. Den fortalte, at man i en større by havde været nødsaget til at etablere et signal ved fodgængerovergange, der skulle minde fodgængerne om, at nu går man fra fortovet ud på kørebanen.
Skal det virkelig være sådan i fremtiden, at der skal etableres (ekstra) trafiksikkerheds-foranstaltninger for de unge, der hele tiden skal underholdes?
Pokémon er det seneste eksempel – desværre. Det er nærmest rystende læsning, at mennesker i virkelighedens verden kan blive så optaget af at lede efter et fiktivt stykke legetøj, som gemmer sig på skærmen.
I Dansk Fodgænger Forbund er vi meget bekymrede. Det er de svage trafikanter, der bliver taberne, når trafiksikkerheden formindskes.
Rådet for Sikker Trafik lancerede for nylig et slogan: ”Kør bil, når du kører bil.” Vi kunne i Fodgængerforbundet ønske, at Rådet for Sikker Trafik lancerede et slogan, der opfordrede fodgængerne til at koncentrere sig om ”den virkelige verden”.
