Åbent hus i Tordenskjoldsgade



Mange mennesker i Horsens har et forhold til den tidligere skole i Tordenskjoldsgade. Men de færreste er måske klar over, hvor mange ting der foregår i bygningen i dag.

Nu kan alle, der har lyst, kigge ind i den gamle skole i Tordenskjoldsgade 23 i Horsens, få sig en god snak og lidt godt til ganen.
 Det sker onsdag den 14. september fra kl. 14.00-15.30.
 Bygningen rummer i dag mange forskellige tilbud til voksne med handicaps, sindslidelser, indlæringsvanskeligheder eller andre udfordringer.
 - Mange mennesker har et forhold til bygningen, men måske er de ikke helt klar over, hvor meget der egentlig foregår derinde nu. Derfor har vi arrangeret en uhøjtidelig dag, hvor folk kan gå ind og ud, som de nu har lyst til. Dagen er arrangeret helt på gæsternes præmisser og i den samme ånd, som personalet arbejder ud fra til daglig. Nemlig at forløse borgernes potentiale og understøtte dem i at gøre så meget som muligt selv, siger Lone Krarup, der er afdelingsleder i SAS (Specialvejledningen, Aktivitet og Samvær.)
 Der er hængt plancher op rundt på gangene, og har man brug for en guide i form af personale til at vise rundt, vil der også være sådan nogle ved hånden.
 - Idéen er at gæsterne ikke kun skal være tilskuere men meget gerne må få sig en snak med personale, brugere og pårørende, som kender stedet fra dagligdagen, siger Lone Krarup.
 Flere hundrede borgere har deres gang i bygningen i Tordenskjoldsgade.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025