Horsens: Grøn omstilling og kollektiv forsyning



Mange nye borgere vælger at bosætte sig i Horsens, og der bygges boliger i udstykninger flere steder i kommunen. Det er glædeligt, at så mange vælger Horsens, men det giver samtidig et øget pres på infrastrukturen og kalder på løsninger, også på forsyningsområdet.
 Kommunen er forpligtet til at lave planer for energiforsyningen. Det bliver bl.a. udmøntet i lokalplanerne.
 Der er i øjeblikket heftig debat om udrulningen af fjernvarme, hvor nogle borgere er bekymrede over at skulle tilsluttes fjernvarmen.  Det er forståeligt, især hvis man for nylig har foretaget større investeringer. Det skal derfor understreges, at der er en vis respit. Man har ikke pligt til at tilslutte sig før 9 år efter, at fjernvarmen er tilgængelig. Hvis man boligejer ikke ønsker fjernvarme, er der inden for visse rammer muligheder for fritagelse. Pensionister bliver pr. automatik fritaget, hvis de søger om det. 
 Det er vigtigt at fremhæve, at samtlige partier i byrådet har besluttet, at energiforsyningen i stort set alle byområder skal være kollektiv. Hvis noget parti skulle forsøge at løbe fra dette ved at påstå noget andet, er de godt i gang med at sælge varm luft.
 Jeg håber naturligvis, at flest mulige er tilsluttet den kollektive forsyning, hvor denne er mulig. Horsens er i rivende udvikling, og kollektiv forsyning er en måde, hvorpå vi kan få energiforsyningen til at hænge sammen og bidrage til den grønne omstilling. Den dagsorden har jeg gennem en del år arbejdet for at fremme, både som initiativtager til Klimafestival og som formand for Horsens Klimaråd. Den vil jeg forsat arbejde for.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025