Jagten er gået ind i Vestbirk Naturbørnehave



I Vestbirk Naturbørnehave har vi nogle voksne, som brænder for sagen. Det er tydeligt, at deres engagement forplanter sig til børnene, så der opstår rigtig gode stunder og læring i topklasse. Det kræver stor tålmodighed og vedholdenhed at lære at kende og finde rigtige fossiler. Når et barn har fundet sin første ægte forstening, får det et diplom med fossilet klistret på – og det er der stor stolthed forbundet med.

Vi har fundet hajtænder, kiselsvampe, små muslinger, stave fra en sølilje plante, søpindsvin vættelys etc. I vikingetiden troede folk, at forstenede søpindsvin opstod, når lynet slog ned. Derfor kunne man beskytte sit hus ved at have et sådant i hjemmet, idet lynet sjældent slår ned samme sted flere gange.

Vættelys stammer fra kridttiden og er mere end 65 millioner år gamle. De var en del af en af datidens blæksprutter – nu uddød art. Man troede tidligere, at de var en slags tordenkile og også de kunne beskytte mod lyn og torden. Desuden mente man, at vættelys havde en beskyttende effekt overfor spædbørn mod trolde(vætter).
I Norden var der enighed om, at vættelys var en sikker indikator på ”en skjult skat”.

Så der er mange lærerige og finurlige ting at knytte til fortællingen om vores fortid, når et barn står med et fossil i hånden, udtaler Truller Lilmoës.

Vi har et barn, som på fineste vis kobler fortid og nutid. Han går- sammen med forældrene- på Pokemonjagt med mobiltelefon og samtidig kaster han blikket til siden og finder interessante forsteninger.

Egentlig handler det om at se det store i det små.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025