Lørdag den 18. juni kl. 14.45 lød startskuddet til EIF-Event-Forhindringsløbet.
Det er succesen fra sidste år, hvor der var ca 140 deltagere, som har givet anledning til at lave en lidt hårdere og længere rute, som i år blev afholdt i forbindelse med byfesten i Egebjerg.
Der var mødt 150 løbere 0+ små som store, der var klar til at tage udfordringen op. Løbet startede fra Egebjerg-hallen og så ventede der en 5-6,5 km lang tur med mange forhindringer, hvor der bla. kan nævnes løb i zig-zag i murerbaljer og bildæk dels med sand og dels med vand. Glidebane af presenning med sulfo, kravl/hop over halmballer og løb igennem åen, kuperet terræn i skoven, kravl gennem rør og meget mere.
Deltagerne måtte gerne løbe flere runder, hvor langt de fleste stoppede godt våde og mudrede efter 1 runde, men der var en 25 stk som valgte at løbe 2 runder, mens der kun var 1 ung mand, Kristian Nikolajsen på 10 år, som løb 3 runder. Efter turen blev der serveret hjemmelavet biksemad, som blev sponsoreret af Madbixen, hvor deltagerne sad trætte og hyggede sig sammen i det godt vejr, hvor der også var gang i EIF-event-lykkehjulet, hvor der kunne vindes fine præmier eller det kunne være en nitte, hvor der så skulle tages englehop eller armbøjninger.
Det var en rigtig god dag for alle deltagere børn som voksne og alle gik trætte og godt mudrede hjem og nogle havde endda overskredet nogle grænser.
Giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!