
Torsdag den 8. september er der igen Præstegårds Bio i Østbirk Præstegård kl. 14.30.
- Dørene åbnes til Præstegården fra kl. 14.00, siger sognepræst Lone Buhl Pedersen.
- Spørg din nabo om hun eller han ikke vil med sammen med dig! Spørg din gamle mor om det ikke var en oplevelse, I skulle have samme!
- En god gammel dansk film – at se en sådan sammen med mange andre – det er hver gang så rart og hyggelig. Så kom og hver med! opfordrer Lone Buhl Pedersen.
Præstegårds Bio starter kl. 14.30 med at der drikkes kaffe og spises kage. Præsten fortæller lidt om den film som vises. En god dejlig gammel dansk film på det store lærred og med undertekster, så også dem, der ikke hører så godt kan være med.
Er du i Kørestol? Trænger du til en hånd under armen, for at kunne komme i Præstegården, så ring i god tid til Præsten – så finder hun en, der af hjertets lyst gerne vil hente dig! Der er en masse frivillige skubbere og hænder, der står klar denne dag.
- Så sig til! siger sognepræsten. På Birkebo, vil en flok dejlige mennesker/frivillige skubbere og frivillige hænder møde op kl. 14.00 og tage alle dem med, der måtte ønske det.
Film, kaffe og kage – det er ganske gratis.