Det er håndværksfagene Danmark skal leve af i fremtiden, derfor er det vigtigt at vi har fokus på et samarbejde med erhvervslivet, de tekniske skoler og folkeskolen. For at få eleverne til at vælge håndværksfagene tidligt.
I 2025 vil Danmark mangle 70.00 faglærte. Dette stiller store krav til folkeskolen. Derfor er det vigtigt at vi har afsat 418 millioner kroner til ombygning og renoveringer af vores folkeskole. Særligt er der brug for at investere i faglokaler. Så eleverne har mulighed for at lave kreative projekter på tværs af fagene. Så man fanger interessen for det at skabe noget selv i samarbejde med andre.
Jeg vil foreslå at man i folkeskolen kunne investerer i robot teknik, hvor eleverne selv fik mulighed for at programmere en robot. Dette vil medføre en række læringsgevinster, som bl.a. styrker elevernes evner inden for entreprenørskab, innovation og kreativitet, som er afgørende kompetencer i det 21. århundrede. Ved at eksperimentere med robotter kan eleverne opnå en dybere forståelse for teknologi og bagvedliggende programmering. Det handler i meget høj grad om eksperimenter og leg, som tager udgangspunkt i den enkelte elev.
Min søn var i erhvervspraktik da han gik i folkeskolen. På den skole Mikkel gik på var det op til eleverne selv at finde en skolepraktikplads. Så han var glad da han fik lov til at komme i praktik hos AVK i Galten. Men i og med at skolen ikke har tegnet en forsikring mens han er i praktik, måtte han bare stå og se på, uden at deltage i det praktiske selv. Derfor vil jeg foreslå at byrådet trodser det gængse og går lige lovgivningens grænser, for at tegne den samme forsikring som man tegner på produktionsskolerne, når deres elever er ude i erhvervspraktik. For så må eleverne nemlig godt betjene en vikelsliber, rundsav, boremaskine svejser osv.
Jeg mener det er på sin plads at Folkeskolen åbner dørene mod erhvervslivet. Det burde da være UU-vejledernes ansvar at bygge bro til erhvervslivet for aktivt at lave praktikforløb som er målrettet håndværksfagene. For kun igennem erhvervspraktik kan eleverne se, at der er mange uddannelsesveje til et job. Vejen via en erhvervsuddannelse og videreuddannelse på fx erhvervsakademierne synliggøres for eleverne, samtidig med at eux-muligheden synliggøres som en attraktiv erhvervsuddannelsesmulighed. Og så kunne det være befriende hvis UU-vejlederne kunne fortælle de unge hvor stor en årsløn en dygtig håndværker kan tjene. Hvilket også er et rigtig godt salgsargument for håndværksfaget.
Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!
