Tilskud til musiklivet i Horsens



Arrangørforeninger, festivaler, orkestre, kor og andre foreninger i Horsens by med et musikalsk formål har frem til 5. september mulighed for at sende en ansøgning afsted om en andel i næste kalenderårs kommunale musikpulje. Alle puljens midler uddeles én gang årligt, og der plejer at være stor efterspørgsel på støttekronerne blandt byens mange musikalsk engagerede, hvad enten de er klassiske, rytmiske, arrangører eller udøvende.
 For at komme i betragtning til at modtage tilskud, er der nogle retningslinier der skal opfyldes. Bl.a. er puljen forbeholdt aktiviteter i Horsens by, mens ansøgere fra øvrige byer i kommunen i stedet kan søge tilskud til musikaktiviteter i Oplandspuljen, som har sin næste ansøgningsfrist 14. september.
 I behandlingen af de indkomne ansøgninger lægges der vægt på nytænkning, samarbejder og ikke mindst udvikling af det lokale musikliv. Der ydes ikke tilskud til drift, fx. husleje, ligesom man heller ikke kan få økonomisk hjælp til nodeudgivelser eller indspilning af musik.
 På Horsens Kommunes hjemmeside kan man finde såvel retningslinier som ansøgningsskema til puljen, ligesom man er velkommen til at kontakte kulturkonsulent Lene Bjarke Skov i Kulturafdelingen, tlf. 76 29 23 09 eller kulbj@horsens.dk, for at få råd og vejledning.
 Kulturudvalget behandler de indkomne ansøgninger på sit møde den 6. oktober, hvorefter alle ansøgere vil få besked.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025