Trægulv og tårer i Gedved: Rulleskøjternes stille triumf

GEDVED - Gedved Hallen lagde i weekenden gulv til både glidende kunst og sprøde følelser, da danmarksmesterskabet i kunst-rulleskøjteløb rullede forbi. Det var teknisk, tyst og tidligt udsolgt – og det hele emmede af noget større end bare konkurrence.

Tekst og foto Jørn Kildall

Lørdag formiddag. Regnbygerne slog mod bilruder og paraplyer, og på trods af det lidt matte vejr summede Gedved af liv. Ikke på grund af nogen håndboldkamp eller tombola, men fordi rulleskøjterne havde indtaget hallen. Danmarksmesterskaber – både de nationale og de landspækkede – var kørt i stilling, og der var trængsel på parkeringspladsen.

"Jeg måtte parkere ovre ved Brugsen og gå," fortalte en småvåd far, mens han jonglerede med foldestol, paraply og en termokop uden låg.
 

Ikke for sjov – men for alvor

Inde i hallen var stemningen en anden. Koncentreret, nærmest andægtig. To rækker med stole til publikum, allesammen optaget. Dommerne sad med skærme, kameraer og alvor i blikket. På gulvet: unge piger i glitrende dragter, med ansigter der afslørede, at det her ikke bare var for sjov. Det var for alvor.

Det ene sekund en pirouette, næste sekund: tårer. Nogle gemte sig i armene på en træner. Andre jublede, når karaktererne tikkede ind på skærmen. For her var følelsen ægte. Og hjertet sad ofte udenpå dragten.
 

Mie, Mikkel og en klub med hjul

Det hele kunne ligne en velolieret maskine – men det har været en lang vej. Det startede med Mie, som for mere end 10 år siden flyttede fra Næstved til Horsens. Med sin mor som drivkraft og en god portion gåpåmod fik de banket en klub på benene – Horsens Rulleskøjteklub – selvom det i starten var lidt omflakkende og, ja, noget skrabet.

En vigtig detalje: underlaget. Kunst-rulleskøjteløb kræver trægulv. Ikke de moderne kunststofgulve, der breder sig i hallerne. Trægulv – ellers duer det ikke. Og derfor bliver det også sværere og sværere at finde steder, sporten kan udfolde sig, som det burde.

Heldigvis mødte Mie sin Mikkel. Og Mikkel havde bil og kørekort. Det kan lyde som en lille ting – men i sportsverdenen er transport ofte forskellen på at deltage og give op.
 

Et trægulv, et par børn og en ny generation

I dag sad Mie og Mikkel blandt publikum. Sammen med deres børn. De deltog ikke længere selv – men nød at se den næste generation glide over gulvet. Det var ikke svært at se på dem, hvor meget sporten stadig fylder.

Nicher med nerver

Der var kun piger til denne konkurrence – sådan blev det bare. Og det blev tydeligt for enhver, hvor meget tid og slid, de lægger i det. Opvarmning i kroge, dybe vejrtrækninger og små nik til træneren. Og bagefter: enten en tåre eller et spring.

Rulleskøjtesporten er måske en nichesport – men det føles ikke sådan, når man sidder midt i det hele. Dedikationen, følelserne og fællesskabet er til stede i hver eneste afsats, hvert eneste snurretag.

Så næste gang nogen siger "rulleskøjter, det er da bare for børn" – så smil, nyd tanken, og inviter dem til Gedved næste gang. Måske får de våde øjne. Måske bliver de ramt i hjertet. Det gør man nemlig her.