Affaldsindsamling i Gedved - befri naturen for affald



Hassel-Huset har en grøn profil og affaldsindsamlingen er en blandt mange naturaktiviteter der er sat på årshjulet i huset, hvor børn, personale og forældre samarbejder om at passe på naturen. Affaldsindsamlingen foregår på landsplan i uge 13, Hassel-Huset indsamlede affald i Gedved i uge 11, deltagerne var fra de yngste i vuggestuen samt de to børnehavegrupper.

Affaldsindsamlingen er en fantastisk dag for børn. Der er leg, læring, dannelse samt frisk luft, når børn og voksne, sætter fokus på indsamling af affald i naturen i Gedved. Der blev indsamlet 8 kg. på bare få timer.

I år har Hassel-Huset haft fokus på genbrugsskrald. Over 3 uger har huset arbejdet med temaet cirkus, genbrugsskraldet indgår som kostumer, rekvisitter, instrumenter samt på en ”klovn skrald” der kan hilses på ved SuperBrugsen i Gedved. Klovnen skrald vil gerne bidrage til en dialog, om at vi skal passe på naturen og ikke smide affald i den.

Som afslutning på de 3 temauger viste børn og voksne cirkusforestilling for forældre fredag den 29. marts. På landsplan blev der i 2018 samlet 173.000 kilo affald - her i blandt 102.000 dåser.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024