Damernes Magasin trak fulde huse



Indehaver af webshoppen Damernes Magasin, Diana Glad, flyttede til Sattrup for et år side. I weekenden åbnede hun for salg af hendes mange gode varer i Sattrup Forsamlingshus.

Allerede fredag var Sattrup Forsamlingshus stuvende fuldt af købelystne kunder og man måtte lave et køsystem så det var corona-sikkert at færdes indendørs i forsamlingshuset. Diana Glad fortæller:

- Min mand og jeg mener at omkring 500 kunderne har været inde for at se på vores mange varer. Vi fyldte løbende tøjstativerne op gennem dagen. Efter vi lukkede lørdag aften, gjorde vi klar til lørdag. Så alle stativerne var fyldte.

Lørdag var interessen lidt mindre, men det var stadig svært at finde en ledig parkeringsplads ved Sattrup Forsamlingshus og Diana Glad, hendes familie og venner havde stadig travlt med at betjene de mange glade kunder.

Diana Glad og familien flyttede sidste år fra Tranbjerg til Sattrup, hvor hun havde en stor og trofast kundekreds – faktisk så trofast, at mange af dem også var at finde ved åbningen fredag.

- Det er rart at se mine kunder følger med selvom vi er rykket længere sydpå. Vi overvejer at lave en fysisk butik på et tidspunkt, så kunderne kan komme til Sattrup for at se og røre ved tøjet, og prøve det, afslutter en smilende og travl Diana Glad, der siger goddag til de næste kunder som træder ind i Sattrup Forsamlingshus.

Søndag er det stadig muligt at gøre et godt køb i Sattrup klokken 10 – 16.

Kildall

Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024