En kommune som er god at bo, leve og uddanne sig i



For mig er det vigtigt, at vi skaber mulighed for, at borgerne har valgmuligheder omkring deres valg af bolig. Nogle vil gerne bo i midtbyen, andre tæt på motorvejen og nogle vil gerne tæt på naturen. Vi skal derfor sikre, at der er et bredt udvalg af boliger – til forskellige aldersgrupper og priser. Der skal derfor også være et godt udbud af både ejer og lejerboliger – og når vi udstykker skal det ske med respekt for naturen og de grønne områder.
 Vores infrastruktur skal fungere – både i byen og mellem byerne. Her skal vi tænke i nye og utraditionelle løsninger – og så skal vi have flere cykelstier, så de bløde trafikanter får bedre betingelser både i byen og på landet.
 Kultur og idræt skaber liv i hele kommunen. Der skal være kultur for alle, og vi skal involvere og inddrage foreninger og borgere – samt medvirke til at oprette lokale kulturråd og understøtte vækstlaget.
 Horsens, som uddannelsesby er for mig en vigtig prioritering - og med Campus får vi flere unge til byen. Derfor skal vi styrke uddannelsesmiljøet og udvikle nye aktiviteter og rammer, hvor de unge kan mødes og være med til at skabe liv i byen.
 Sidst men ikke mindst vil jeg nævne, at SD i vores valgprogram foreslår, at der skal være gratis buskørsel til de studerende. 

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024