Horsens Musikselskab i ny konstellation



Horsens Musikselskab reetableret
Horsens Musikselskab afholdt i december generalforsamling, hvor den nye bestyrelse blev konstitueret. Bestyrelsen består nu af Hanne Jessen, Bente Kolling og Kirsten Bille. Foreningen vil fremover stadig være ansvarlig for at lægge programmet af klassiske koncerter. Horsens Ny Teater vil varetage den administrative del af bestyrelsesarbejdet som for eksempel markedsføring af koncerterne og salg af billetter.

Musikselskabet afholder generalforsamling på Horsens Ny Teater den 24. marts kl. 19.30, hvor interesserede selvfølgelig er velkomne.

Billetter i forsalg og på nettet
Den største ændring for publikum bliver, ifølge teatrets direktør Lone Wessel, at de kan købe billetter i forsalg både i billetsalget på teatret men også på nettet: ”Tidligere har der udelukkende været billetsalg ved indgangen før de enkelte klassiske koncerter, og vi har en formodning om, at det kan have afholdt nogle koncertgæster fra at komme, fordi de ikke var sikre på at få billetter”.

Allerede igen i efteråret forventer Horsens Musikselskab at have klassiske koncerter på Horsens Ny Teater på programmet, og både Musikselskabet og teatret ser frem til i samarbejde at kunne tilbyde klassiske koncerter til publikum.
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024