Horsens Y`S MEN`S CLUB uddeler lederpris



(Genrefoto)

Derfor uddeler vi også i år en lederpris. Det skulle have været torsdag den 28. maj, som er klubbens fødselsdag, da vi er chartret 28. maj 1955. Men efter Corona nedlukning bliver det i stedet tirsdag den 8. september. Alle kandidater til lederprisen er inviteret til fest denne aften med corona-sikret servering og indslag fra kandidaterne om deres arbejde blandt børn og unge, hvor vi samtidig vil fortælle om Y’s Men clubbens aktiviteter og støtte til foreninger mm.

Vores formål er først og fremmest at være en støtte for børn og unge med fokus på det lokale kirkelige arbejde. Det er KFUM&K, FDF, spejdere, kirkelige børneklubber og kor m. flere.

Vores støtte gives typisk ved at udføre et stykke praktisk arbejde, eller i form af økonomiske donationer eller som herved uddeling af en lederpris. Vi har i det seneste år givet 121.148 kr. i donation til børn og unge i Danmark. Vi har tidligere givet donation til børn og unge i Armenien, et projekt vi lærte at kende gennem region Danmark.

Penge til donation tilvejebringes ved frivilligt arbejde. I de senere år har vi skaffet pengene ved uddeling af kirkeblade for to sogne i Horsens. Vi har tidligere lavet loppemarkeder, forskellige lotterier og hjulpet kommunen ved diverse arrangementer. Til projektet i Armenien søger vi også fonde mm. til donationer.

I Y`s men bevægelsen indbyder vi mennesker til at være med i et fællesskab, der er baseret på en kristen livsopfattelse og som skabes på tværs af det enkelte menneskes sociale og faglige forhold. Vi mødes, fordi vi tror på, at det enkelte menneskers oplevelse af sit eget liv bliver størst i gode relationer til andre mennesker.

Vi tror på, at vi med udsyn til og tjeneste for det omgivne samfund, kan være med til støtte en verden, der bygger på fællesskab, gensidig respekt og et kristent livssyn.

Vores motto er ”At vedkende sig den pligt der følger med enhver ret”

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024