Lokal indflydelse



Som kandidat til Horsens byråd er en af mine mærkesager lokal indflydelse. Jeg kan se at det også er en sag som andre kandidater ønsker at arbejde for. I virkeligheden er lokal indflydelse er populært emne i hele Horsens Kommune. Dette må siges at være særdeles positivt set fra det lokale perspektiv.
 Men hvordan arbejder man konkret med lokal indflydelse? At der i byrådet sidder en politiker fra ens eget lokalområde, er naturligvis en mulighed for, at nogle af de lokale interesser man kan have, bliver inddraget i de beslutninger der tages i byrådssalen. Men en anden meget vigtig mulighed er, at man lokalt kan møde nogle af de politikere, der har indflydelse på lokalpolitikken, og dermed indflydelse på ens hverdag.
 Min største glæde ved det politiske arbejde er når vi er på gaden og snakker med flok. Det er utrolig inspirerende og motiverende at deltage i et politiske arbejde, når folk kommer og fortæller om deres synspunkter og udfordringer i hverdagen. Det er ofte slående hvor mange områder af menneskers liv, der på en eller anden måde er under indflydelse af politiske beslutninger og prioriteringer.
 I denne tid er der rigtig mange politiker på gaden og min opfordring må være at man tager dialogen. At man taler om det, der har betydning for ens hverdagsliv, og bringer det i spil sammen med de politiske visioner, som vi kandidater bringer med os ind i valgkampen. Lad dette blive min opfordring til at borgerne hjælper os politikere med at bringe den lokale hverdag ind i valgkampen.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024