Middelalder i Horsens midtby



Fra tirsdag den 22. august til fredag den 25. august vil Kuben på Søndergade i Horsens summe af middelalderliv, -stemning og aktiviteter. Kuben vil i dagene også være udsmykket udvendigt som en borg med en smuk scenografi lavet af oplevelsesdesigner Lisbeth Ivanhoe.
 Indvendigt vil Kuben byde på en middelalderudstilling lavet af formidlingsgruppen Historicum. Som en del af udstillingen kan man bl.a. opleve nogle af kostumerne fra den populære DR-serie Historier om Danmark samt billeder fra serien. Du kan også lære lidt mere om middelalderen og opleve interessante historiske foredrag eller deltage i workshops med fokus på middelalderens klædedragter og våben.
 Formiddagene vil være forbeholdt børn fra byens institutioner, mens workshops og aktiviteter om eftermiddagen er åbne for alle interesserede.
 Fredag den 25. august vil der hele eftermiddagen være gøgl og musik ved Kuben som optakt til festivalen på Fængslet.
 Hvis du vil gå fra Søndergade til Fængslet kan du følge en gårute, der er markeret med skilte.

yesGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024