Sammen om Horsens



Rasmus Clausen, formand for Venstre i Gedved

Det er svært at lave fysiske arrangementer med de meget store begrænsninger, der er i forhold til deltagerantallet pga. Covid-19.

- Vi har derfor i Venstre forsøgt os med flere typer af digitale arrangementer bl.a. blev vores nye folketingskandidat valgt den 3. november på et opstillingsmøde, fortæller Rasmus Clausen, formand for Venstre i Gedved.

Desuden har Venstres Byrådsgruppe afholdt et debatmøde om skolestruktur. Vi er nødt til at øve os i andre mødeformer end de kendte fysiske møder. Derfor inviterer vi nu til en hyggeaften fredag den 20. november derhjemme ved computerskærmen.

Det er et arrangement, som både skal samle folk digitalt, men også støtte lokale virksomheder og lokale musikere. Det kræver at mindst en i husstanden har en facebook-profil, som er den vej arrangementet sendes. Øl, gin, vin og mad bringes til jeres dør og musikken spilles/sendes fra Håndværkerforeningen.

- Man må jo gerne samles en lille flok i private hjem, måske et par nære venner eller en lille del af familien og sammen få en hyggelig aften med tapas, øl, vin, ginsmagning og ikke mindst 3 musikalske indslag, siger Rasmus.

”Sammen om Horsens” finder sted fredag den 3. november kl. 20.00-23.00. Billetterne købes via billetto: https://billetto.dk/e/sammen-om-horsens billetter-486137

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024