Socialdemokratisk medvind



Over de seneste måneder har jeg sat fokus på flere emner omkring Horsens. F.eks. de miserable forhold i seminariehallen i Gedved, at det er oplagt at placere kustgræsbaner ved de forestående halbyggerier i Østbirk og Hovedgård - forhåbentlig også Gedved, at indtænke udeområder omkring de nye faciliteter, få gjort noget ved manglen på boliger i oplandet, så man som senior kan tilvælge at blive i det nærområde man bor i, at få gjort skolevejen sikker bl.a. i form af cykelstier.
 Glædeligt er det at konstatere at Socialdemokratiets valgprogram indeholder en multihal i Gedved og kunstgræsbaner i 3 oplandsbyer samt prioritering af de ældres livskvalitet bosætningsmæssigt i oplandet.
 For mig må Socialdemokraterne gerne få æren for tingene sker, bare de sker. Det er fantastisk, som det er lykkedes at sætte oplandet på dagsordenen. Endda et udvalg til udvikling af de mindre bysamfund er på den socialdemokratiske ønskeseddel. Et udvalg som Martin Ravn foreslog tilbage ved Sankt Hans, dog i en mere ambitiøs udgave end den socialdemokratiske discount model.
 Selv om mine ambitioner er højere for oplandet med ønsket om en udviklingsplan omkring Horsens, om byfornyelse, om bynære væreområder, om borgerinddragelse med politisk ansvar for udviklingen, så er det svært at få armene ned over, hvordan de socialdemokratiske ambitioner for oplandet har flyttet sig over de seneste måneder.
 Vi skal have en ambitiøs udviklingsplan omkring Horsens, uanfægtet om det enkelte bysamfund tilfældigvis har en repræsentant i byrådet.
 Et stærkt mandat fra oplandet til de politikere, der ligesom vi i Venstre vil et Horsens i balance er vigtigt den 21. november. Det er vigtigt at tage et personligt tilvalg. Det er vigtigt for oplandet at vi vælger os.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024