Sommerferie i sigte



Gedved IF’s U9/U10 piger spillede sæsonens sidste turneringskampe den 11 juni i Voerladegård i høj sol og varme på det vindstille Voerladegård Stadion. Gedved-pigerne vandt begge kampe, og sluttede af med en lille venskabskamp mod Voerladegård, som de også vandt, så smilene var store på alle trods varmen.
 Varmen manglede pigerne til gengæld mandag, da spillerne hjemme i trænernes have holdt afslutning i støvregn. GIF’erne var dog i spilleform, og trods regn viste de forældrene, hvad de havde lært af forskellig sparketeknik, boldforståelse og i kampe i sæsonens løb. Der blev afsluttet med en kamp, hvor forældrene deltog, udfaldet vil forældrene nok ikke tale om.
 Fællesspisningen foregik under det gamle egetræ, og med en presennings hjælp, spiste man næsten i tørvejr.
 Gedved-pigerne fik diplom for deres flotte indsats og trænerteamet Lene og John Ifversen ønskede god sommer og på gensyn i uge 32.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024