Sund By starter ny Kulturgruppe



(Arkivfoto)

Kulturgruppen mødes 2 gange om måneden fra marts til december. En månedlig fælles kulturoplevelse og et månedligt netværksmøde. Så vidt muligt i dagtimerne på hverdage. På programmet vil være både billedkunst, koncerter, museumsbesøg, litteratur, teater, guidet by og naturvandringer m.v.

Der er plads til 20 deltagere i Kulturgruppen: Du er over 18 år og er åben over for kunst og kultur, men opsøger måske ikke kulturelle oplevelser så ofte. Eller måske mangler du nogen at dele dine oplevelser med. Det kan også være, at du er udfordret af en kronisk lidelse.

Tilmelding skal ske senest 1. marts til borgerkonsulent Jesper Nielsen i Sund By på tlf. 76 29 36 75. Der vil være opstartsmøde 5. marts. Der er deltagerbetaling på i alt 350 kr., der dækker entreer, rundvisninger, forplejning til netværksmøder m.v.

Det er 4. år i træk, at Sund By laver Kulturgrupper. I år vil 4 ”kulturfrivillige” som noget nyt hjælpe Sund By med at lede gruppen.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024