Syngende hunde henrykkede i Egebjerg



Queens sange er fantastiske, men bestemt heller ikke de nemmeste af kaste sig over for en flok skoleelever i 7., 8. og 9. årgang. Men kapelmester og manuskriptforfatter Hans Jørgen Buur havde besluttet sig for at i år var året, det skulle afprøves, og kastede med stor succes eleverne ud i de store numre, sammenbundet af en fortælling om hunde ved Egebjergskolens musical bOHEMIA. En musical-forestilling eleverne opførte i en åben forestilling tirsdag samt onsdag og torsdag for skolens elever i sidste uge.
 Med Bohemian Rhapsody som indledning var forestillingens høje musikalske niveau lagt. Navnet på forestillingen kommer naturligvis netop fra den berømte 70’ersang, som var startskuddet til lidt mere end en times underholdning i Egebjerghallen.
 70 elever fra Egebjergskolen har siden sommerferien i valgfagstimerne forberedt forestillingen. Der er lavet rekvisitter, indøvet dansenumre, skuespil og ikke mindst vokaldelen, hvor Freddie Mercurys emninente vokal sidder i baghovedet på mange af tilhørerne i salen, er krævende. Med imponerende og velbegrundet selvtillid henrykkede artisterne publikum videre igennem Save Me, We Will Rock You, Another One Bites the Dust, No One But You, Crazy Little Thing Called Love, You’re My Best Friend, Don’t Stop Me Now og We Are the Champions, som var finalenummeret i forestillingen, behændigt omdøbt til We Are bOHEMIANS. En perfekt og flot finale.
 Trine Vad stod for scenegrafi, rekvisitter, kostumer og make-up og ”hundehovederne” på aktørerne sad lige i skabet. Fortællingen var omkring venskab, sammenhold, uretfærdighed og kamp for rettigheder og pludselig befandt man sig uanende midt i Walt Disneys Lady og Vagabonden, da hundende fik serveret spaghetti bolognese med kødboller på italiensk restaurant.
 Marianne Naomi Thune Thomsen instruerede også i år forestillingen og Kirsten Nygaard Friis sørgede for vokalerne sad lige i skabet.
 Du se et sammenklip fra forestillingen her!

winkHvis du kan li' vores artikler - giv os et like her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024