Vild med dans i Horsens - og Vejle



Vild med dans har trukket over en million seere, når det store underholdningsprogram fredag efter fredag er blevet sendt direkte fra studiet på Amager i København. Det har ikke tidligere været muligt at købe sig til billetter, men i år får alle mulighed for at købe billet til finalen, som afvikles direkte fra Forum Horsens fredag 28. november.
- I år glæder vi os til at invitere hele Danmark med til vores store finale i Forum Horsens. Vi flytter ud af tv-studiet og ud i landet, hvor seerne er, så man for alvor kan komme tæt på det store dansedrama. Horsens er helt perfekt – lige midt i Danmark, så flest mulige kan komme. Det glæder vi os enormt til, siger Gitte Madsen, underholdningschef på TV 2.
Også i Horsens er man meget begejstret for, at ’Vild med dans’-holdet og ikke mindst finalen kommer til Horsens.
- Vi er stolte over at få ’Vild med dans’-finalen til Horsens. Det er et dejligt program med flotte seertal. Jeg har fulgt med gennem årene, og det er en af mine favoritudsendelser med nogle fantastiske udviklingshistorier med nydanserne, siger Frank Panduro, direktør Horsens & Friends.

Vild med dans galla – velkommen til dansegulvet
Et andet nyt tiltag i forbindelse med ’Vild med dans’ er ’Vild med dans galla - velkommen på dansegulvet’. Her kan ægte fans og andre danseglade danskere selv komme en tur ud på dansegulvet, når The Antonnelli Orchestra spiller op til dans seks lørdage i sæsonen. Det foregår forskellige steder i landet, og bandet akkompagneres af, de to værter Sarah Grünewald og Claus Elming og de fire professionelle dansere Mie Moltke, Claudia Rex, Mads Vad og Thomas Evers Poulsen.
- Gennem årene har vi fået flere hundrede henvendelser fra begejstrede seere, der selv elsker at danse og nu tager vi dem på ordet og byder dem op til dans. Vi håber at kunne formidle bare lidt af energien fra tv-showet, direkte i fødderne på folk, når ’Vild med dans Galla – velkommen på dansegulvet’, anført af The Antonelli Orchestra, kommer ud i landet og afholder seks kæmpestore dansefester, siger Gitte Madsen.

'Vild med dans galla - velkommen på dansegulvet' spiller i Vejle Musikteater den 11. oktober. Billetter til Vild med dans Galla i Vejle kan købes på vejlemusikteater.dk eller Billetten.dk fra den 15. september 2014.

Billetter til finalen i Forum Horsens kan købes på billetlugen fra 15. september 2014.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024