
Arkivfoto
BØH’s U-14 piger spillede søndag sin anden hjemmekamp efter oprykning, modstanderen var rækkens duks fra Grindsted, der var ubesejret inden dagens kamp.
Oplægget til kampen var et kompakt forsvar, og forsøge at få angrebsspillet op i et højere gear med det rigtige presspil. Det lykkedes til dels.
- Pigerne stod fast i forsvaret, trods fravær af vores normale krumtap Molly Broberg, viste pigerne ingen nåde. Laura Elgaard, Jeanne Laursen og Emma Jensen styrede på skift midten med hård hånd, og med stor hjælp på baksene af Ditte Nielsen, Lærke Damsted og Sofie Fisker, lukkede vi Grindsted ned i store dele af kampen, og det der kom igennem, tog en storspillende Freja Nielsen i målet sig af, siger træner Brian Krog.
- På fløjende kæmpede Iben Kikkenborg , Agnete Hasler og Hannah Norman Vad på fortrinlig vis, og var med til at gøre forsvaret til en mur.
Kampen var meget lige. For lige så godt det gik i forsvaret lige så famlende var hjemmeholdets angrebsspil.
- Vi havde lidt svært ved at ramme hinanden, når de afgørende afleveringer skulle spilles, om det var trænerens ønske om højre tempo eller nervøsitet, skal jeg være usagt, men efter en fejende flot træningskamp torsdag mod Hatting, ville det ikke rigtig lykkes mod Grindsted, der dog også var noget mere aggressiv i forsvarspillet, siger Brian Krog.
Stillingen ved pausen var 8-7.
2. halvleg var en kopi af første med mange tabte bolde i angrebet, men et helt igennem fantastisk forsvarspil.
- Dog spillede Jeanne Laursen en rigtig god kamp også i angrebet, og sammen med Ditte Nielsen og Laura Elgaard fik vi trods alt tilspillet os mange åbne chancer, og heldigvis fik vi også scoret på mange af dem.
- En rigtig flot forsvars- og målmandskamp, men der er noget at træne på i angrebsspillet.Flot kæmpet piger, slutter træneren.
Målscorere for BØH: Laura Elgaard 5, Ditte Nielsen og Jeanne Laursen 4, Lærke Damsted, Iben Kikkenborg og Hannah Vad hver 1 mål.
Redningsprocent: Freja Nielsen 60%, hvilket er lige lidt bedre end Landin mod Spanien.
Klik her og bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook!