Billetsalget til Bruce Springsteen i Horsens begynder på mandag



Interessen og efterspørgslen på billetter til koncerten med Bruce Springsteen & E Street Band i Telia Parken den 22. juni var enorm!
 - Billetterne blev revet væk på mindre end en time, så vi er rigtig glade for at kunne offentliggøre, at Bruce & The E Street Band bringer ”The River Touren” tilbage til Danmark, cirka en måned efter deres besøg i hovedstaden. Det vil således være første gang at Springsteen spiller koncert i Horsens, siger Frank Panduro, direktør for Horsens & Friends.
 Billetsalget starter mandag 7. marts kl. 10.00, via ticketmaster.dk
 ”The River Touren” er som tidligere nævnt opkaldt som hyldest til klassikeren The River, der har 35 års jubilæum i år. Det bliver dermed til hele to koncerter på dansk jord i 2016, og endnu flere fans får mulighed for, at opleve en af Bruce Springsteen & The E Street Bands utrolige koncertklassikere.
 Koncerten i Horsens arrangeres af Live Nation i et tæt lokalt samarbejde med Horsens & Friends.
 - Bruce Springsteen er den kunstner, som siden starten af Horsens & Friends, har stået øverst på vores ønskeseddel og derfor er vi fantastisk glade for at det endelig er lykkedes at få Springsteen til Horsens. Vi ser virkelig frem til den 20. juli, siger Frank Panduro, direktør for Horsens & Friends.

Billetpriser: PL1 (sidde): 910,- // PL2 (inner pitch stå/sidde): 750,- // Pl3 (stå/sidde): 610 kr. + gebyr. Billetsalget starter mandag 7. marts kl. 10.00 via livenation.dk og via Ticketmaster Billetnet på Ticketmaster.dk / Billetnet.dk. Hver kunde kan max købe 4 billetter i den dyreste kategori, eller max 8 billetter i de resterende kategorier.

winkFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025