Efter debutromanen Hvem slukkede lyset? er Bøje Aagaard Kristensen nu klar til at udgive sin næste roman. Den ligger tidsmæssigt i forlængelse af den første og persongalleriet er i vidt omfang det samme. Naturligvis er der referencer til begivenheder i den første bog, men handlingen er en helt ny selvstændig fortælling.
I bogen spiller Mendelssohns violinkoncert en vigtig rolle og noget af dialogen er i primært ét kapitel skrevet på jysk. Som i den første bog kommer advokaten Daniel ud på en spændende rejse, der fører ham vidt omkring.
Er handlingen ren fantasi? Nej, f.eks. beskrivelserne fra KZ- lejren, Mauthausen, i Østrig ligger meget tæt på virkelige begivenheder. Jeg tror, de færreste er klar over den brutalitet, som blev udvist i netop denne KZ-lejr. Andre historiske begivenheder er lagt ind i handlingen. Jeg vil lade det være op til læserne af vurdere, om de tror, det faktisk skete sådan.
Bogudgaven kan købes på saxo.com og også via de fleste boghandlere. E-bogen kan købes på saxo.com og Bøje Aagaard Kristensen siger:
- Jeg synes selv, det er lykkedes mig at skrive en anderledes historie, som læner sig op ad virkelige begivenheder, hvor jeg bruger personerne til at fortælle, hvad der måske også skete i virkeligheden.