Hovedgård bevarer morgenbus



Arkivfoto: Midttrafik

Teknik- og Miljøudvalget i Horsens Kommune besluttede tirsdag den 8. marts at meddele Region Midtjylland og Midttrafik, at de to morgenafgange på rute 202 ønskes bibeholdt, uanset udfaldet af Region Midtjyllands beslutning.
 Turene er interne i Horsens Kommune og ikke regionale. Kunderne har ingen andre alternativer, er begrundelsen i udvalgets beslutning.
 Midttrafik havde foreslået ændringer til rute 202, Vejle-Horsens-Hovedgård-Aarhus, således at afgangen fra Horsens til Hovedgård kl. 5.51 nedlægges og afgang 6.12 fra Hovedgård til Horsens beskæres, så der ikke længere køres fra Hovedgård.
 På vegne af godt 400 borgere i Hovedgård, Grumstrup, Kattrup og Tvingstrup, der er medlem af Facebook-gruppen ”Hjælp hinanden i Hovedgård” indsendte Kennet Depenau fælles indsigelse mod Midttrafiks forslag om at beskære busrute 202’s afgange.
 Det var muligt for alle at gøre indsigelse mod Midttrafiks planer frem til den 24. januar. Det er endnu ikke oplyst hvor mange, der har indsendt indsigelse i høringsperioden, men uanset udfaldet af høringen, kan man fortsat tage morgenbussen fra Hovedgård.
 Ifølge passagertællingen har de to morgenafgange i gennemsit hhv. 2 og 3 kunder med på ruten fra Hovedgård til Horsens.

yesGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025