Arkivfoto
Flere intensive læringsforløb er et godt tiltag, men det løser langt fra de udfordringer et stigende antal elever står overfor når de forlader folkeskolen. Ministeren bør igangsætte initiativer, der adresserer de grundlæggende problemer, og som kommer flere elever til gavn, lyder det fra elevernes interesseorganisation
- 27% af folkeskolens 8. klasseses elever bliver erklæret ”ikke-uddannelsesparate”, hvilket er en stigning i forhold til sidste år, hvor tallet var 25,8%. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Derfor har partierne bag satspuljen afsat knap 21 millioner kr. til, at understøtte skolernes arbejde med intensive læringsforløb, de såkaldte turboforløb. ”Det er rigtigt at der har været succes med mange af de turboforløb vi har set den seneste tid, og vi er glade for at disse indsatser øges. Det er bare ikke nok. At over hver fjerde elev ikke er uddannelsesparat, viser tydeligt at det er et mere grundlæggende problem. Derfor kan det heller ikke løses ved tiltag, der kun retter sig mod ganske få., siger Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever, med henvisning til at de 21 millioner kr. giver ca. 5.000 elever mulighed for at få et turboforløb.
Udfordringen ved kun at satse på turboforløbene er, at de målrettet arbejder med de elever, der vurderes til at være ”ikke-uddannelsesparate”, og dermed først sætter ind når ”skaden er sket”. Danske Skoleelever mener at folkeskolerne generelt bør arbejde med at udvikle skoledagen, bl.a. ved at gøre den mere varieret, og dermed forsøge at knække den negative udvikling.
- Skolereformen har mange gode intentioner, og jeg tror på, at det virkelig kan gøre en forskel for alle elever, hvis skoledagen bliver mere varieret med nye undervisningsmetoder, der kommer et øget fokus på anvendelsesorientering, og at skolen åbner sig mere op for det omgivende samfund, forsætter Silke Fogelberg.
Elevernes egen interesseorganisation mener, at der skal tages initiativer på flere grundlæggende områder, for at vende den negative udvikling, og peger på tre konkrete tiltag:
- Uddannelsesparathedsvurderingerne skal i højere grad anvendes som et reelt værktøj. Det kræver at eleverne bliver grundigt informeret om hvad uddannelsesparathedsvurderingen er, hvordan de vurderes, hvilke konsekvenser det har og ikke mindst hvordan de kan forbedre deres situation.
- Besparelserne på uddannelsesvejledningen skal rulles tilbage og det skal igen være muligt for alle elever at modtage vejledning.
- Skolerne skal arbejde med at udvikle skoledagen så koblingen mellem undervisningen og virkeligheden uden for skolen tydeliggøres. Bl.a. ved at gøre undervisningen mere varieret og anvendelsesorienteret, og ved at åbne skolen op for det omgivende samfund.
- Vi er generelt tilhængere af vurderingerne, og mener det er en god ide at man nu vurderes i 8. klasse i stedet for 9. klasse. Men hvis det skal give mening skal de bruges aktivt, siger Silke Fogelberg og peger på at folkeskolens parter må stå sammen om at udvikle folkeskolen på flere parametre.
- Vi vil rigtig gerne være med til at udvikle folkeskolen, men det kræver at ministeren er villig til at tage de nødvendige tiltag. Et andet konkret tiltag er at rulle besparelserne af uddannelsesvejledningen tilbage, og igen gøre det muligt for alle elever at modtage vejledning, afslutter formanden for elevernes interesseorganisation.
