I en undersøgelse har man spurgt 13.000 elever, hvor meget de kommer ud af klassen og her svarer 36 %, at de aldrig kommer ud. Det er ikke godt nok, når det er en klar ambition med målet om åben skole i folkeskolereformen, at børnene kommer ud i samfundet på virksomhedsbesøg, foreningsliv, udeliv, kulturliv og meget andet. Ikke for at være passive tilskuere, men for at deltage og lære.
Vi har i Horsens Kommune et mål, som vi kalder samskabelse. Det handler netop om, at vores skoler og institutioner i samarbejde med f.eks virksomheder og foreninger skaber aktiviteter og læringsrum udenfor skolen. Der er en lang række aktiviteter i gang – og jeg oplever et stort engagement omkring dette i skole og daginstitutioner.
Jeg vil her nævne ”Projekt Samspil”, som et konkret eksempel på en indsats, hvor skoleklasser fra indskoling til udskoling har haft forløb med lokale virksomheder. Formålet har været at styrke samspillet mellem skoler og erhvervsliv – men det har også handlet om at styrke elevernes interesse i de teknisk- natuvidenskabelig fag, og få dem til at se karriereveje via disse fag. Der er udarbejdet læringsmateriale – og et begreb som praksislæring kommer i fokus, da eleverne har mulighed for at omsætte deres teoretiske viden i praksis.
En forudsætning for, at dette kan lade sig gøre er, at lokale virksomheder har stillet sig til rådighed og medvirket til at gøre samskabelse muligt. Disse virksomheder skal have en stor tak for deres deltagelse og engagement.
Hvad er resultatet så? En helt ny status viser, at 149 klasser har deltaget i / har planlagt at deltage i virksomhedsforløb i perioden oktober 2015 – juni 2016.
Det er et rigtigt flot resultat - og jeg er sikker på, at de mange børn og unge, som har deltaget, har fået ny viden og inspiration, som de kan bruge i deres skoleforløb – og senere i deres valg af uddannelse.
Som et eksempel kan nævnes, at en 7 klasse har lånt en robot fra virksomheden Flextex, som de har lært at programmere og styre. Dette har været kombineret med et besøg – og en synliggørelse af, hvilke typer af uddannelser/jobs man har på virksomheden. Lige fra industritekniker til ingeniør og receptionist. Et andet eksempel er et forløb hos Velux i 8 klasse, hvor eleverne lavede forsøg i vindtunnelen og efterfølgende arbejdede med bevægelse, kræfter, vindmodstand og rotation i fysikundervisningen. Jeg er helt sikker på, at det motiverer eleverne, at se fysikken omsat til konkrete test og forsøg udenfor faglokalet.
Det er derfor en ambition at fortsætte indsatsen efter projektperioden, da det er min vurdering, at det har stor betydning for, at flere unge vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse – og det har både de unge, virksomhederne og samfundet brug for.
