Der bliver nostalgisk gensyn med Hovedgårds ”byorkester” Elvis and the Teddybears ved Hovedgård Byfest, som i år afvikles over 5 dage fra onsdag den 1. til søndag den 5. juni.
- Lørdag aften giver Elvis and the Teddybears intim koncert for de spisende gæster kl. 19.30. Vi starter allerede billetsalget nu, og så håber vi der er plads til de fleste, siger Jan Koborg Olsen. Billetprisen incl. buffet er 149,- kr. i forsalg indtil den 14. maj eller til udsolgt, herefter stiger prisen til 179,-.
Kæmpe vinaften med SuperBrugsen Hovedgård
Byfesten indledes med en kæmpe vinaften. I samarbejdet med Jesper og SuperBrugsen i Hovedgård laves der kæmpe vinsmagning, foredrag, tapas og så får alle deltagere en flaske vin med hjem til en værdi af 100 kr. - det halve af prisen for indgangsbilletten. Billetterne til vinarrangementet kan købes i SuperBrugsen for 200 kr.
Ældredans og spisning
Sidste års succes med ældredans og spisning gentages ved årets byfest. Her er det Kaj Clemmensen, som er ansvarlig for billetsalget. Torsdag aften arrangeres der forbrugermesse i teltet med særlig torsdagsmenu og tivoliet åbner forinden, kl. 17. Fredagen byder på børnehaveoptog, klovneunderholdning, Haupthof Nachfurtzbar med happy hour og After-Ski hits inden legendariske The Powls fyrer den af i et brag af en fredagsfest.
Lørdag og søndag i et tæt program
Lørdagen byder på byfestgudstjeneste, Skumfest for de mindste, byfestløb, loppemarked, Hollandsk bogudsalg, musik og sild, hvor Mette Danefeldt med band underholder.
Flere af de populære faste indslag præger naturligvis byfestprogrammet. Spillopperne, Malerskole for børn, Spar Nord 5-kamp, børnekræmmermarked, 5-kamp i børneudgave, skattejagt for børn, smør-selv-frokost og underholdning med Hovedgård Blæserne. Søren Mandrup runder festen af med musik frem til festpladsen lukker lørdag.
Fame Band og The Powls fyrer den af
- Fredag aften med veloplagte The Powls og lørdag aften hvor Fame Band, som henrykkede til Halbal i Hovedgård sidste år, giver den gas ovenpå Elvis and the Teddybears, bliver helt sikkert helt forrygende, siger Jan Koborg Olsen, der sammen med byfestudvalget næsten har fastlagt alle programpunkter.
- Men man ved jo aldrig. Der er jo før dukket overraskelser op på falderebet, griner Olsen.
Giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!