En opfordring til et trængt erhverv om at investere kraftigere kan måske lyde underligt. Men lad os overveje en af mulighederne. En investering er defineret ved en handling, der giver et afkast på et senere tidspunkt. Mange investeringer kræver stor likviditet, men ikke alle. Nogle kræver blot interesse og vilje. Og her kan det godt undre mig, at de etablerede landmænd ikke bruger lidt mere energi og åbenhed på at uddanne og overføre viden til deres ansatte. Som jeg ser det, er det den vej de nuværende ejere kan være med til at sikre en god handel, når ejendommen skal sælges videre. For jo dygtigere købere, der er på markedet, jo mere kan den dygtigste køber tilbyde i en handel.
I øjeblikket ser de etablerede landmænd desværre ud til ikke at tænke i at skabe dygtige, fremtidige købere. De tænker mere i, -eller bliver tvunget til at tænke i-, en reduktion af lønomkostninger. Mit indspil til denne debat er blot, at hvis det skal være muligt at omsætte de ejendomme, der vil komme til salg i den nærmeste fremtid, skal der være dygtige købere på markedet. Skal det være en ung person, der skal ny-etableres, kan det vel kun være i alles interesse at etableringen lykkes, og den sælgende part opnår den bedst mulige pris.
I praksis mener jeg, dette kan lade sig gøre ved, at den etablerede landmand løbende lader en eller måske flere af sine ansatte få stor indsigt i de ledelsesmæssige og strategiske beslutninger, der hele tiden tages.
I forhold til dagligdagen betyder det, at der bør skabes kobling mellem de ting, der snakkes om, og de økonomiske tal. Når der f.eks. laves en plan for ændring i vedligehold, skal medarbejderen tilføres indsigt i, hvilket niveau bedriften ligger på nu. Medarbejderen kan derefter bidrage med indspil til, hvad der evt. kan ændres, så det bliver muligt at opnå fastsatte mål. Herefter skal medarbejderen selvfølgelig gives mulighed for løbende indsigt i, hvordan det går med at opnå målene. Herved burde der være mulighed for, at virksomhedsejeren får mere engagerede medarbejdere, lettere når sine mål og får dygtigere ansatte.
Den vej tilegner medarbejderne sig viden, bliver bedre til at komme med indspil til ejerens beslutninger, og opnår viden og kompetencer, der senere vil gøre det lettere at blive selvstændig.
Langt de fleste medarbejdere kan sagtens håndtere at få indsigt i de økonomiske tal for en virksomhed. Det er jo også muligt at få en udskrift, der kun viser DB, kapacitetsomkostninger, EU støtte og forpagtninger. Det vil sige det niveau, den ansatte har direkte indflydelse på, og som normalt vil være relevant for ham eller hende at optimere på.
Det samme kan gøres på de mere taktiske beslutninger som foderhandler, udskiftning af maskiner osv. Den ansatte kan være med til at indsamle informationer til beslutningsprocessen og drøfte, hvad der ud fra virksomhedens behov kan være den bedste løsning til prisen. Det er selvfølgelig stadig ejeren, der har ansvaret for at træffe den endelige beslutning. Ved at have diskuteret beslutningsgrundlaget med en fodermester, markmand eller lignende, vil det senere være lettere for ejeren at forklare sin beslutning over for banken eller andre. Der har jo allerede været sat ord på forløbet sammen med medarbejderen.
Mit budskab er derfor, at de etablerede landmænd kan få meget mere ud af deres ansatte end de gør, uden at det behøver at koste andet, end den tid der skal bruges på det samt lidt positiv energi. Til gengæld tror jeg på, at de vil få mere engagerede medarbejdere, der vil komme med frugtbare indspil til optimering og udvikling af virksomheden her og nu. På den lange bane skulle det også gerne give nogle dygtige unge mennesker, der er i stand til at overtage ejendommene, når de skal sælges.
Det er forhåbentligt stadig sådan, at det er de dygtigste, der kan betale den højeste pris for en udbudt ejendom. Derfor kan investering i en ansat ende med at give et pænt afkast, når ejendommen skal sælges.
