En gave til de unge i Favrskov



Det bliver nu nemmere at være en af de mange unge i Favrskov Kommune, som tager en uddannelse som håndværker. Borgmester Nils Borring har netop skrevet under på en partnerskabsaftale, som betyder, at kommunen, Dansk Byggeri og lokale tekniske skoler vil hjælpe unge fra Favrskov, der tager en erhvervsuddannelse inden for byggeriet, med at finde en læreplads hos en af de lokale virksomheder i kommunen. Erfaringer fra andre partnerskabskommuner er, at stort set alle unge får en læreplads, og forventningen er, at det samme kommer til at ske i Favrskov.
Men det er ikke kun de unge erhvervsskoleelever, som får gavn af aftalen. Også i folkeskolen skal eleverne fremover fx have besøg af en lokal håndværksmester, besøge en byggeplads, i praktik eller på andre måder have et indblik i, hvad en erhvervsuddannelse er og ikke mindst, hvad den kan bruges til.
Favrskov er sammen med Randers gået forrest, og har som de første to kommuner i Østjylland indgået en partnerskabsaftale. Norddjurs, Syddjurs og Odder er i dialog med Dansk Byggeri om netop en partnerskabsaftale, så der er håb for, at der er flere aftaler på vej.
Partnerskabsaftalen er en gave til de unge i Favrskov. Både til dem, der på udkig efter en læreplads, men også de mange elever i folkeskolen, som i højere grad fremover får et indblik i, hvad en erhvervsuddannelse er, og alle de muligheder for både job og videreuddannelse, som uddannelsen giver.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025