
Lige siden flertallet i byrådet stemte fjernvarmeplanen igennem, hvor Konservative som det eneste parti handlede borgerligt og stemte imod, har demokrati og etik være lagt på hylden. Flertallet er så sikker på sig selv, at demokratiske processer tilsidesættes, til fordel for det store fjernvarme-tog der buldrer af sted, uden hensynstagen til de mange utilfredse og bekymrede borgere.
Mandag morgen buldrede de første gravmaskiner ud, kun få timer efter at høringsfristen var sluttet. Den normale behandling af høringssvarene er tilsidesat, og flertallet blæser højt og flot på den demokratiske proces, samt det etiske i, at man viser utilfredse og bekymrede borgere den respekt, at man tager deres høringssvar alvorligt. Nu skal de fjernvarmerør begraves, så alt kritik kan forstumme, syntes at være tankegangen, men vil vi virkelig bo i en russisk føderal enhed, hvor et sikkert såkaldt flertal dikterer og handler udenom vores vilje?
Konservative står fast på to ting. Vi mener helt oprigtigt, at fjernvarmeplanen er et håbløst projekt, som både er gammeldags og dyrt, og langt fra grønt. Den bygger på en teknologi fra i går, hvilket vi mener, er trist at tvinge borgerne i Horsens til at være en del af. Samtidig har vi så stor demokratifølelse, at de demokratiske processer skal følges. Hvis et flertal først får smag for at rykke udenom demokratiet, er der jo ikke langt til diktatur. Desuden virker det temmelig tankeløs, at køre frem på denne måde, mod en hær af borgere, som er vrede over at skulle tvinges ud i gældsætning og dyrere varme.
Lad demokratiet og retsfølelsen hos borgerne vinde, og gem så gravmaskinerne væk, indtil borgernes høringssvar er behandlet. Konservative giver aldrig op i kampen mod de demokratiske spilleregler, som danner grundlaget for det danske samfund, og derfor bider vi os fast i bordet, indtil flertallet respekterer dem.