Et godt glas med en god fortælling



Op mod jul åbner Thingstedhus, lige uden for Gedved, altid kælderen for besøgende.
 I den hyggelige kælder bydes på delikatesser som f.eks. chokolade, honning, chutney, sennep og lidt til den søde tand samt smagsprøver på julerom, julesherry, likør og portvin og naturligvis gode vine.
 Niels Boas har altid ved juletid fundet specialistens gode bud på julevinen, som i de hyggelige omgivelser, i stearinlysenes skær, kan prøvesmages tilsat oplysende ord fra vinimportøren selv.
 Og vælger man en anden af de omkring 30.000 flasker som vinkældrene på Thingstedhus rummer, kan man være ganske sikker på at Niels også har en historie om netop denne vin i hukommelsen, der igennem næsten 40 år i vinens univers, er samlet i vinimportørens rige bagage.
 Thingstedhus, på Skanderborgvej 29, slår igen dørene op på lørdag fra kl. 10 til 16, ligeledes er der åbent hos Niels og Anne på Thingstedhus weekenden før jul.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025