Flere kom til skade på cykel i Østjylland



Vejdirektoratets ulykkesstatistik for 2015 viser et generelt fald i antallet af personskadeulykker i Østjyllands Politikreds.

Blandt de tilskadekomne er der en stigning i ulykker på cykel, motorcykel og som fodgænger end i resten af landet, men lidt færre ulykker med biler.

Ser man på antallet af spiritusrelaterede ulykker er der også her en større andel blandt cyklister og fodgængere.

Vejdirektoratets ulykkesstatistik indeholder en status for trafikulykker i 2015 på landsplan og fordelt på de 12 politikredse. Formålet er at give kommunerne et arbejdsredskab til at forbedre trafiksikkerheden inden for deres område. Dette er ikke mindst relevant, fordi på trods af den massive trafiktilvækst på motorveje sker de fleste ulykker stadigvæk på kommuneveje.

”Ulykkesstatistikken er blandt andet en hjælp til at vurdere, hvor man kan komme længst med trafiksikkerhedsindsatsen i de forskellige landsdele, og hvilke områder man måske bør have særligt fokus på regionalt. Det er vigtigt, at vi fortsat samarbejder tæt med både kommuner og politi om at skabe sikre veje at færdes på,” siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling.

I hele landet har der været et fald i personskadeulykker. 3.334 til skade i 2015, mens der i 2014 kom 3.377 til skade. Der var et fald på en procent. Ser man længere tilbage, var der 19 procent færre ulykker på landsplan i 2015 end i 2011.

Der var også færre personer på landsplan, der kom til skade i ulykker, hvor der har været spiritus involveret. Således kom 385 personer til skade i en spiritusulykke i 2015, mens tallet i 2014 var 426.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025