Flot indefodboldstævne for piger i Østbirkhallen



Hele 504 fodboldpiger mellem 8 og 15 år dystede til Trailergaarden-Gantrup Cup i Østbirkhallen fredag, lørdag og søndag. I år med indløb, røgkanoner, musik og navneopråb forud for alle rækker. Den største udfordring for arrangørerne var nærmest at få plads til så de fleste af de mange hold som stod i kø, for at være med i det populære stævne i Østbirk, der primært er for fodboldpiger, der ikke spiller på det højeste niveau i deres klubber.
 Det lykkedes at få plads til 84 hold, og 15-20 hold må være hurtigere på tilmeldingstasterne til næste år, hvis de vil med til fodboldoplevelsen i Østbirk.
 Grundstenen i stævnet er at holdene efter 2 indledende kamp placeres i A, B og C runder, og således bliver de fleste at stævnets kampe jævnbyrdige opgør.
 Afviklingen af stævnet gik perfekt, flot tilrettelagt af arrangører og sponsorer, og ikke mindst på grund af at Østbirk IF er så heldige at have nogle veluddannede lokale dommere, der med glæde tager fløjten og yder en seriøs præstation, noget flere stævner med held kunne spejle sig i.
 Ialt blev der spillet fodbold i 29 en halv time i Østbirkhallen i weekenden.

smileyGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025