Østbirk tog afstand i toppen



Onsdag aften tog Østbirk IF’s tophold i serie 3 imod Hatting/Torsted, der efter en yderst pointfattig start på sæsonen, senest havde besejret oprykningskandidaterne fra Horsens fS. Horsens-holdet tabte aftenen forinden lokalopgøret mod Horsens Freja med hele 0-3, og således var der åbnet mulighed for de grønne for at lave et hul på 4 point ned til 2. pladsen i turneringen, halvejs i turneringen.
 Missionen lykkedes, Østbirk tog sæsonens 4. etmålssejr, og har således mødt alle modstandere uden at være i taberens rolle.
 Østbirk satte vinderkursen efter et kvarters spil, da Oskar Munch kraftfuldt med hovedet sendte bolden i netmaskerne på Mathias Stougaards indadskruede hjørnespark. En stilling der dog kun holdt i 5 minutter, da 3 Østbirkspiller ukonsekvent lod en Hatting/Torsted spiller få lov at afslutte på en løs bold i feltet, ude ved stolpen, modsat Kasper Ballegårds rækkevidde. Kort efter trillede en afslutning fra Hatting/Torsted mod Østbirk-målet, for at tage ydersiden af opstanderen og til målspark. Et scenarie de 22 spillere blot kunne opleve på afstand.
 Nicolai Holst havde en afslutning tæt forbi den ene opstander og gæsterne en stor chance, hvor hjemmeholdet appellerede for hands. Kort før pausen sneg et skud fra anfører Neno Petkovic sig tæt udenom stolpen. Jakob Stougaard måtte igen forlade arenaen med en skadet ankel, og efter pausen var det Hatting/Torsted, der lagde ud med et skud, der tog Ballegaards overligger.
 Nicolai Holst var tæt på at ændre stillingen i den anden ende, men skød forbi. Kasper Ballegaard reddede hjemmeholdet inden Niclas Gam Sørensen på en flot stikning fandt Nicolai Holst, der skød lige på målmanden. Det var dog alligevel Nicolai Holst, der var ophavsmand til føringsmålet, da han spillede bolden på tværs til Marco Capitani, der kvitterede med 2-1 scoringen. Nicolai Holst sendte Østbirk i ”sikkerhed”, da han gik solo forbi 3-4 stribede forsvarsspillere, og scorede ved fjerneste stolpe. Denne gang ganske sikkert, hvilket sejren til de grønne også så ud til at være. Men et straffespark og et efterfølgende gult kort til Mikkel Bentsen for verbale udbrud, ændrede stillingen til slutresultatet 3-2, men tættere på at få noget med hjem fra Østbirk Stadion kom gæsterne aldrig.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025