
Brædstrups U13 piger mødte 2. påskedag Give Fremad på hjemmebanen i Brædstrup i en træningskamp som Brædstrup-pigerne vandt 8-2.
- Første halvleg blev vundet 5-2, og efter lidt justeringer i halvlegen blev anden halvleg spil til et mål, og med yderlige 3 scoringer til pigerne, siger træner Kurt Pedersen.
Målscorere for Brædstrup: Karoline Lyager 3, Sofie Fisker 2, Karoline Langpapp 2 og Mathilde Amdi Jensen.
- Ros til alle piger for en superindsats specielt Sara Ølgaard på den defensive midtbane og Mathilde Guldhammer som bagerst mand, begge piger spillede på uvante pladser, men løste opgaven perfekt, siger Kurt Pedersen, der som dagens BIF-pige valgte Karoline Langpapp.
- Som træner er det en fornøjelse at se, hvordan pigernes sammenhold og vilje til at hjælpe hinanden hele tiden vokser, og at samspillet bare bliver bedre og bedre.
Brædstrupholdet har som nystartet hold dispensation til at benytte spillere, der er ældre en U13 årgangen.