Fredag eftermiddag var en festens dag i Gedved. Atter var der liv i Kultur- og Medborgerhusets køkken og stedets nye forpagter, Jørgen Skov, markerede åbningen på torsdag den 8. december, ved at give smagsprøver på Café Bojsens kunnen ved fredagens åbningsreception.
Jørgen Skov præsenterede et fornemt tapasbord og hævede glasset mod det fine fremmøde i de nyindrettede og alligevel gammelkendte lokaler, som det tidligere Seminarium er beriget med. Øverst er indrettet med små caféborde og i den nederstede del, som også er gennemgang til biblioteket, er der lavet hyggekroge med sofaarrangementer og små borde.
Jørgen Skov takkede for den store hjælp og støtte fra venner og Medborgerhusets bestyrelse ved indretningen, og håber at Gedveds borgere vil benytte stedet både som spise- og samlingssted. Jørgen opfordrede også til at komme med idéer eller hvis man savnede noget i Café Bojsen, så ville han forsøge at efterkomme det.
Café Bojsen
Jørgen Skov fortalte historien om hvorfor Caféen fik navnet Café Bojsen. Egentlig havde han svært ved at finde på et navn, og fandt det så naturligt at Emil Bojsen skulle navngive Gedveds nye café.
- Bojsen startede med at lave højskole og seminariet, byggede hele byen op omkring vel 3 gårde og seminariet, en ildsjæl der har grundlagt Gedved, han fortjener en café, sagde Jørgen Skov.
Jørgen Skov vil koncentrere sig om caféen, men også lave mad til selskaber og ud af huset. Jørgen bliver eneste fuldstidsansatte i Cafe Bojsen, og får hjælp af frivillige bl.a. ved arrangementer.
Café Bojsen er foreløbig åben torsdag, fredag og lørdage fra 13-20, lørdag dog kun til 15.00.
Giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!