Guidede ture på Den Genfundne Bro



Historien om Den Genfundne Bro ved Vestbirk vækker genklang over hele landet.
 Horsens Kommune får således mange henvendelser fra folk, der efterspørger guidede ture, fordi de gerne vil høre mere om den gamle bro, der blev genfødt.
 - Vi tager nu konsekvensen af de mange henvendelser og har lavet en aftale med Jesper Sandgaard. Han har boet i området hele sit liv og kan både fortælle om de kontante facts men også om de mere uventede og sjove oplevelser, brorenoveringen har budt på. Vi er derfor glade for at kunne tilbyde disse guidede ture og er sikker på, at mange mennesker vil benytte sig af dem, fortæller Tony Bygballe, Natur og Miljø.
 Også Ole Pilgaard Andersen (DF), formand for Teknik og Miljø i Horsens Kommune, ser frem til, at historien om den genfundne bro på denne måde bliver endnu mere udbredt.
 - Vi skal udnytte, at vi har noget, som andre ikke har – en fantastisk bro som blev genoplivet - men vi skal også være gode til at fortælle om den. Det kan guiden hjælpe med til. Jeg kan sagtens forestille mig turister komme sejlende på Gudenåen, gå i land ved Vestbirk Vandkraftværk og tage turen videre til Den Genfundne Bro. I det hele taget kan broen fint indgå som en del af en samlet turistpakke i det nordlige naturområde, hvor interesserede også vil kunne besøge den gamle Klostermølle og Sukkertoppen. Turen kan herefter fortsætte ind til Horsens til Fængslet, Industrimuseet m.m.
 Ønsker man en guidet tur kan man skrive til Jesper Sandgaard på mail: jesa@horsens.dk eller ringe på mobil: 20 43 68 76 i tidsrummet fra kl. 16.00-18.00.
 Det første halve år vil de guidede ture være gratis.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025