Her er vinderne af årets Dansktop Priser



Familie Journal og dk4 hyldede dansktoppens kunstnere og kårede helt nye, lovende talenter til et storslået show i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor Dansktop Prisen blev afholdt.

Blandt vinderne af de i alt 8 priser var både kendte og nye navne. Prisen for Årets Kvindelige Dansktop Solist gik til Birthe Kjær og Årets Mandlige Dansktop Solist gik til Peter Vesth. Kandis blev aftenens store vinder med hele to priser, for henholdsvis Årets Dansktop Gruppe og Årets Dansktop Album, for albummet Kandis 16.

Gæsterne til showet i Jyske Bank Boxen blev under prisoverrækkelserne underholdt af Keld og Hilda, Kirsten Siggaard & Martin Knudsen, Bjørn Tidmand, Dorthe Kollo, Richard Ragnvald og Birthe Kjær. Aftenens værter Anette Kokholm og Ole Steffensen gav også en smuk duet på scenen, lige som de seks finalister til Årets Dansktop Talent Pris også var på scenen.

Årets nominerede og vindere er følgende

De nominerende til Årets Dansktop Gruppe
Fede Finn & Funny Boyz
Kandis
Neighbours
Aftenens vinder: Kandis

De nominerende til Årets Dansktop Album
Lotte Riisholt / Det’ Lige Mig
Kandis / Kandis 16
Bjørn & Okay / Fra den rigtige vinkel
Aftenens vinder: Kandis

De nominerede til Året Kvindelige Dansktop Solist
Ann-Mette Elten
Birthe Kjær
Lotte Riisholt

Aftenens vinder: Birthe Kjær

 

De nominerende til Årets Mandlige Dansktop Solist
Kim Schwartz
Richard Ragnvald
Peter Vesth
Aftenens vinder: Peter Vesth

De nominerende til Årets Dansktop Hit
Peter Vesth / Musik Er Guld
Lotte Riisholt / Det Var Mere End En Sommerflirt
Fede Finn & Funny Boyz / Når Jeg Har Tabt 25 Kilo
Aftenens vinder: Lotte Riisholt / Det Var Mer’ End En Sommerflirt

Familie Journals Læserpris gik til Kisser og Søren

Familie Journals Ærespris gik til Keld Heick

Vinderen af Dansktop Talent Prisen blev Dansvingerne
De 6 finalister til finalen var
Louise
ElsborgMaribo
Lars Love Louise
Camilla Mortensen
Benjamin Lundberg
Dansvingerne

Aftenens vindere er udvalgt af Dansktop Prisens fem jurymedlemmer. De tre kategorier, som de fem jurymedlemmer ikke havde indflydelse på, var Dansktop Talent Prisen, Familie Journals læserpris og ikke mindst Familie Journals Ærespris. Vinderen af Dansktop Talent Prisen blev fundet igennem stemmer fra talentkonkurrencen på dk4 og stemmer fra publikum til Dansktop Prisen. Familie Journals læsere har valgt hvem der skal hyldes med Familie Journals læserpris og vinderen af Familie Journals Ærespris er udvalg af Familie Journal.

Dansktop Prisens jury består af:

Søren Bundgaard: Sanger, sangskriver og musikproducent med et hav af hits bagagen. Søren er i dag bosiddende i Italien, hvor han stadig producerer masser af dansktop. Han er kendt i den brede offentlighed som halvdelen af ”Kirsten (Siggaard) og Søren.”

Jørgen de Mylius: Legendarisk DJ, radio- og tv-vært samt forfatter. Jørgen er i særdeleshed kendt for sit mangeårige arbejde i forbindelse med det danske og det internationale Melodi Grand Prix.

Thomas Hemdorff: Marketing Manager og musikekspert på Universal Music Denmark.

Henrik Sørensen: Label manager hos pladeselskabet Sony Music Denmark

Carsten Michael Laursen: Ekspert i dansktop og forfatter til bogen ‘Top-Pop’.

Foto: Nicholas Følsgaard.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025