De borgerlige partier har allerede godt gang i reformdiskussionen, selvom de officielle forhandlinger om gymnasiereformen ikke er i gang endnu. En af stridens kerner er adgangskravet, hvor Venstre og Det Konservative Folkeparti vil have et adgangskrav på 4, Dansk Folkeparti på 6 og Liberal Alliance på 7.
Landsforeningen Danmark på Vippen har regnet på tallene og konstaterer, at en sådan udvikling – alt andet lige – vil være til ubodelig skade for Det Lokale Danmark:
”Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor adgangskravet præcis skal ligge, men sikkert er det, at hvis man indfører et adgangskrav på eksempelvis 6 eller 7, så falder elevtallet naturligvis, og regningen bliver sendt direkte til de mindre gymnasier i Det Lokale Danmark. Her er elevtallet i forvejen ikke specielt højt, og med udsigt til at miste op mod halvdelen af de studerende vil flere gymnasier uden for de store byer være truet på livet,” siger Kim Ruberg, næstformand i Danmark på Vippen, og fortsætter:
”Hvad det konkrete karaktergennemsnit skal være, er som sagt en debat, vi ikke ønsker at blande os i, men vi kan ikke alvorligt nok understrege, at hvis man vælger at hæve det, er politikerne nødt til at indføre i lovgivningen, at der ikke må blive færre gymnasier eller færre gymnasiepladser i Det Lokale Danmark og dermed sikre den balance og samhørighed, alle politikere er enige om, som målsætning for Danmark,” siger Kim Ruberg.
Centraliseringsøvelse
Han ser en potentiel lighed med mange tidligere reformer, som sjældent bliver fremlagt som en centraliseringsøvelse offentligt, men som i sidste ende er det:
”Det er desværre blevet en politisk disciplin at gennemføre reformer, som i sidste ende skader områderne uden for de store byer. Og det er vel at mærke i de områder, hvor vores fælles rigdom skabes. Den udvikling skal vendes, hvis vækst og udvikling i hele landet skal realiseres,” siger Kim Ruberg.
Flere partier har fremsat ønsket om, at flere unge bør vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. I Danmark på Vippen minder man her om, at netop erhvervsuddannelser også er en mangelvare uden for de store byer:
”Jyllands-Posten fremlagde i går tal fra Momentum, som klart viser, at kommuner i Det Lokale Danmark har mistet netop erhvervsuddannelser de seneste mange år. Derfor må de ansvarlige politikere også huske, at hvis man vil genskabe balancen i Danmark, så er det ikke nok med fine ord. Det kræver handling, og at nedlægge ungdomsuddannelser uden for de store byer er mildt sagt ikke den rigtige vej at gå,” siger Kim Ruberg, som håber, at politikerne vil tage de betragtninger med ind til forhandlingerne om en ny gymnasiereform senere på året.
