Søndag den 16. september var gudstjenesten i den smukt pyntede Lundum kirke peppet op med skønsang fra børnekoret under kyndig ledelse af organisten Astrid og kirkesanger Anine. Den allerede dejlige morgenstund blev kun hyggeligere, da Lundum menighedsråd serverede rundstykker og kaffe i kirken efter gudstjenesten.
Søndag den 23. gik det så løs i Hansted, hvor de seje Familiespejdere og Bævere deltog ved at bære høstoffer, lave fagter til første salme og uddele nadver til de godt 100 kirkegængere, der var mødt op til høstfest og dåbsgudstjeneste denne smukke efterårsdag. Festlighederne fortsatte på Plejecenter Egebakken, hvor frivillige, beboere og personale med kaffe og saft tog imod de børn og voksne, der var vandret fra kirken med høstofferet.
Tak til alle der hjalp og bar – sikken dejlig kirke vi har.
Midler til trængende.
Vi har i år ikke lavet nogen regulær indsamling af likvide midler, og vi opfordrer derfor alle, der har overskud, til at give en skilling til de småt bemidlede, hjemløse eller andre, der kunne bruge en håndsrækning.