Horsens Ny Teater Danser med Drenge



Det bliver Danser med Drenges 23. koncertturne siden debuten i 1993, så det er bestemt ikke nybegyndere, der gæster teatret til april næste år.

”Det er femte gang, at Danser med Drenge giver koncert på teatret siden 2015, og hver eneste gang har de formået at fylde salen og skabe en fest ud over det sædvanlige, så vi ser frem til en dejlig aften med feststemning helt op til loftet,” forklarer Lone Wessel fra Horsens Ny Teater.

Danser med Drenge har for længst manifesteret sig som et af landets stærkeste livebands. De har 13 albums og fire Grammy-nomineringer på samvittigheden, og siden 1993 har de spillet over 700 koncerter. Bandet har et stærkt tag i publikum, der møder talstærkt op og skråler med på de mange hits, også når de inviteres på scenen for at synge kor med sangerinde Rie Rasmussen.

De sange, der har brændt sig fast i publikums hjerter, er f.eks.: 'Hvor længe vil du ydmyge dig?' - 'Aldrig undvære dig' - 'Er der nogen i himlen?' og mange, mange flere. Rie Rasmussens stærke stemme sender Klaus Kjellerups tekster udover scenekanten.

De øvrige medlemmer i bandet er Klaus K's barndomsven og tidligere kollega i Tøsedrengene, Henrik "Onkel" Stanley Møller, som betjener sine legendariske reggae-keyboards og synger korstemmer. Desuden den forrygende guitarist Steffen Qwist samt de to stærke musikere, Morten "Oberst" Bolvig på keyboards & orgel og Kasper Langkjær på trommer.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025