Vi kan alle blive misbrugere



Forhallen på Horsens Rådhus danner rammen om mindestunden for de narkomaner, der døde i 2015. Foto: Per Algreen.

- Mennesker med narkomisbrug kommer fra alle grene af vores samfund.
 Det minder sognepræst René Høeg fra Klosterkirken i Horsens os alle om, når han tirsdag den 1. november kl. 17.00 taler ved den fælles nordiske mindedag for narkotikaens ofre i 2015.
 - Det er mennesker af alle slags, som af mange forskellige grunde ender med at blive misbrugere. Nogle af dem betaler med livet. Det er svært som pårørende at forholde sig til. Mange af dem tænker ”hvad har vi dog gjort forkert”, siden det endte sådan. Den håbløshed og afmagt vil jeg give en særlig plads i min mindetale, siger René Høeg.
 Mindestunden, der har navnet ”Vi tænder et lys”, holdes på Horsens Rådhus, hvor forhallen traditionen tro vil være fyldt med tændte stearinlys.
 Ved mindestunden vil Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for socialt udsatte og formand for Projekt Udenfor, også tale.
 Lysene slukkes kl. 18.30.

Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025