Hovedgård Borgerforening fylder 100 år



Hovedgård Borgerforening er stiftet den 30. november 1916. Den runde dag markeres på en festlig dag for alle aldre lørdag den 5. november.
 I Hovedgårdhallen åbnes for stort legeland med hoppeborge og tarzanbane, tag-selv-kagebord med saft og kaffe samt frugt og candyfloss. Udendørs er et dejligt varmt vildmarksbad samt et lækkert spabad klar. Når entréen på 70 kr. er betalt er der fri afbenyttelse og kage ad libitum for både børn og voksne. Legedagen begynder kl. 10.00 og varer frem til 15.30.
 Herefter gøres hallen klar til næste programpunkt kl. 17.30, hvor dørene åbnes for de spisende gæster. Her kan deltagerne glæde sig over en stor og varieret buffet, som kan indtages til rolig underholdning. Spejdernes Bar er åben og ude-badene er stadig lækre og varme.
 Pris for buffet med efterfølgende live-musik er 140,- kr.
 Kl. 21.30 åbnes festen med live musik. Den gode stemning sikres af aftenens orkester, der er et af de velkendte og særdeles kompetente, nemlig Showdown.
 Showdown er sammensat af velspillende og sprudlende musikere med sans for underholdning i musikkens tegn. Hits’ene står i kø og fremføres med både følelse og stor energi af guitarist Lars Hamborg, trommeslager Michael Stenkjær, bassist Robin Bjørnskov, keyboardspiller Anders Cripp og ikke mindst sanger og guitarist, Martin Kjelgaard.
 De fleste vil kende Martin fra hans deltagelse i tv programmet Stjerne For En Aften, hvor han deltog i 2003 og 2005. Han nåede finalen begge gange!
 Også her er der stadig mulighed for et afslappende bad i den frie natur.
 Efter 21.30 er prisen for adgang til musik og bar kr 70 kr. Der festes i Hovedgårdhallens helt frem til kl. 02.30.
 Billetter kan købes i Stoppestedet.

smileyGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025